Tasken, som er fra Northern Quilts, syede jeg i sommeren 2005. Jeg havde et frygteligt bøvl med den, indtil det endelig gik op for mig, at der var en fejl i mønstret - nogle af målene var forkerte.
Jeg blev dog udmærket tilfreds med resultatet, men det var nu ikke den taske jeg brugte aller mest.
Jeg er meget begejstret for kunstneren Mark Hearlds tryk, hvad enten det er på stof eller papir. Jeg ville f.eks. ikke have noget i mod at eje dette pudebetræk.
Tapetet her, synes jeg også er utroligt fint. Det er jeg ikke alene om, det var blandt de 6 vindere af Elle Decoration British Design Awards for 2012.
Mark Hearlds tekstiler og tapeter sælges bl.a. via St. Jude's Fabric & Papers.
I går ryddede jeg op på terrassen, mens min mand gav græsplænen den sidste studsning - eller den første i år. Nu er det jo ved at være tid til have-liv, men vi skal have et nyt stakit sat op og vi mangler efterhånden noget at sidde på, så derfor er vi lidt sent ude med at blive klar til sæsonen.
I et hjørne lå en pose med forårsblomster, som har stået inde. Jeg bestemmer altid, at jeg skal sætte løgene i haven, men får det som regel aldrig gjort. Denne gang havde jeg været optimist og gemt dem. Der var en del perlehyacinter - og så denne tulipan, som ikke havde ville give op så let.
på vej til koncerten, gik jeg forbi hos Tippe, hvor Anne Mette har nogle ting udstillet sammen med tøjet fra bl.a. Noa Noa.
Denne gang havde jeg næsten lyst til at købe hele udvalget.
Flaskerne frister især, men også skålene, synes jeg, er rigtig fine.
Og så tørklædet her, det ville jeg også godt eje.
I aftes var jeg til orgelkoncert i Lemvig kirke. En af mine studiekammerater fra seminariet, som nu går på Musikkonservatoriet i Esbjerg, gav en fin lille koncert med værker af Bach, Buxtehude og Mendelsohn.
Jeg var der i lidt god tid og havde derfor strikketøjet med. Så kunne jeg nå at strikke et par pinde, inden Nina gik i gang. Jeg kom så godt i gang, at jeg fortsatte under hele koncerten.
Imens maskerne gled af og på pinden, sad jeg og filosoferede lidt over, hvor meget forskelligt man kan gøre med sine hænder. Ninas dansende hænder kunne man nemlig følge på fladskærme rundt omkring.
Mit strikketøj er på ingen måde så kompliceret, som det hun spillede. Noderne så vældigt indviklede ud og jeg tænte på, hvor lidt jeg forstod af det. Men det slog mig, at kan man ikke dechifrere en (engelsk) strikkeopskrift, så er den lige så uforståelig.
I dag er det 17. mai og er man nordmand og har man en bunad, så er det i dag, man ifører sig den. Det er ikke alle som har en og det er heller ikke alle, som har lige så flot bunadssølv som denne dame.
Billedet er taget af min veninde Marit.
