Jeg har flere gange set billeder, hvor disse to plakater optræder. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få især den ene af dem.
Jeg var jo på Nordisk Træf i 2009 og udover, at det er en fin plakat, så synes jeg også det kunne være sjovt at have den, fordi jeg nu har været der. Det er lykkedes mig at finde ud af, at de stammer fra Röhsska Museet i Göteborg, hvor også billederne herover stammer fra, de er nemlig lånt hos Alvhem, ejendomsmæglerfirmaet i selvsamme by.
Derfor er det jo nok ikke en tilfældighed, at de findes i to forskellige hjem, mens det nok er tilfældigt, at begge plakater hænger begge steder.
Desværre findes der ikke nogen netbutik hos Röhsska, men det kommer måske. Ellers må jeg jo bare tage derover igen og købe min egen udgave.





















Hej Jette,
Tror du ikke at de sender med posten, hvis du ringer til dem? Men det vil selvfølgelig også være dejligt med en tur til Göteborg.
Hej fra Hanne
Posted by: Hanne Støttrup | 07 February 2012 at 09:48 AM
Jo, det er jeg også ret sikker på, at man kan få dem til. Men uh, jeg vil så gerne en tur dertil igen, så det var jo det "smarteste". ;-)
Jeg har forøvrigt fået øje på endnu en fin plakat, den kan man købe via en webshop, så det er ikke så besværligt. Bare lidt dyrt.
Posted by: jette | 07 February 2012 at 11:20 PM