via www.flickr.com
Henne hos mine svigerforældre stod der to skamler for enden af deres seng. De ser fuldstændigt ud som denne - i hvert fald i faconen.
Dem har jeg tænkt at give nyt betræk, så de kan komme til at stå for enden af vores seng, når engang vi er færdige med at rydde op/ud, gøre rent, male og gøre ved. Jeg ved ikke helt, hvordan stoffet skal være, men måske kan jeg bruge noget af det, som jeg har gemt til bedre tider gennem de sidste 20-25 år!
Iøvrigt synes jeg, at det er sjovt, at denne skammel er ny og fremstillet i Sydafrika, men altså nærmest helt mage til vores gamle. Denne kan købes hos Skinny Laminx, hvis fine viskestykker jeg tidligere har vist. Den gang kunne de købes via en Etsy shop. Det kan de stadig, men nu findes der også en rigtig butik i Johannesburg.





















Comments