står et bord, som jeg egentlig er meget glad for. Men pludselig, for nogle uger siden, da vi snakkede "seriøst" om køkkenrenovering, slog det mig, som et lyn fra en klar himmel, at den dag køkkenet skulle renoveres, da skulle bordet også ud. Faktisk ville jeg helst have det væk lige på stedet.
I stedet skal der være et skab. Så alt rodet kan blive lukket inde. Det blev jo så godt sidst vi gjorde det.


Desværre har jeg ikke kunnet finde andre billeder end de to her. Hvor man faktisk ikke kan se "rodet", som står på hylden. Der stod skåle, en gryde, flere skåle, flasker og karafler. Nu har jeg ommøbleret lidt og stillet nogle af alle flaskerne og karaflerne (dem har vi faktisk kun to af...) i en trækasse. Det ser knapt så rodet ud. Men der er blevet 3 skåle "til overs". Dem var der ikke plads til mere.
Efter vores snak om køkkenet gav jeg mig straks til at kigge hos IKEA, Ilva, Jysk og den slags steder. Og fandt ud af, at nutidens skænke er bygget til nutidens køkkener og derfor slet ikke passer i vores, som er fra 1941. Dengang skulle man bare lave mad, vaske op og hvad man ellers foretog sig i et køkken. Man skulle i hvert fald ikke samtale. Så vi har et meget kompakt køkken, hvor der ikke er langt fra vask til opvaskemaskine og komfur.
Derfor må der jo et skab eller en skænk til som stammer fra tiden - eller tidligere. De skabe er nemlig meget mindre. Og i dag fandt jeg et, som næsten passer.

Det er 99 cm højt, 80 cm bredt og kun 35,5 cm dybt, Bordet er 110 cm langt og 44 cm dybt. Det eneste som ikke helt passer er højden, bordet er nemlig kun omkring 80 cm, så dette er noget højere og kommer derfor til at nå næsten op til underkanten af tallerkenrækken, som hænger over bordet.

Men ellers er det vist nærmest perfekt. Sikke en masse dejlig plads til gryder, flasker, karafler og ikke mindst skåle! Og det er slet ikke noget minus, at det er grønt (og cremefarvet på den ene ende.)
Skabet er fra Ville Kulla. Jeg synes da ærlig talt bare, at vi skal køre over og købe det. Det kan vist også lige være i bilen.