Parttime Perfectionist

Man sku' være en kat...

Der er en, som ikke har været så ked af, at jeg har tilbragt de sidste par dage og nætter på sofaen.

Men nu er det desværre, for hende, slut, for endelig er mit dumme knæ ved at være sig selv igen - og det er jeg nu glad for, selvom vi har haft det hyggeligt her i sofaen.

Festivitasen vil ingen ende tage!

I dag er det min mands fødselsdag. I betragtning af, hvor flink jeg synes han er, så er vejret nu ikke det bedste. For at sige det mildt.

Nu er fødselsdagssæsonen skudt i gang i vores familie. Der er en i hver måned, indtil august.

Det var anderledes smukt i lørdags, hvor jeg lige nåede at få pyntet lidt til påske, inden gæsterne kom. På turen til Ribe købte jeg en ny Maileg kanin.

Mød Otto

som flyttede ind i lørdags, hvor vi holdt en lille fest i anledning af sølvbryllup og andre mærkedage i løbet af de seneste år.

Otto er medlem af Songbirds familien, som oprindeligt blev designet af Kay Bojesen og som Rosendahl nu har sat i produktion.

Jeg synes, han er så hyggelig, det ser næsten ud, som om han vil snakke med en.

Perlehyacinter, Kivi - og en kat!

I fredags var der billige perlehyacinter på torvet. Så der kom tre med hjem.

I morges lykkedes det mig også at tage et billede af, hvordan der ser ud på vores "sidebord" i spisestuen. Og selvom man ikke kan se det hele af det her, så kan man nok godt se, at der ikke er en kat...

Sådan som der ellers tit er.

Kan man se, hvem der bestemmer over os alle sammen - næsten?

Samlingen komplet

Næ, det er den nu ikke. Men den er samlet et sted. Næsten.

Vi har købt flere gallerihylder fra IKEA. Pludselig en dag, for ikke så længe siden, kunne jeg nemlig se, hvor fint de kunne bruges her.

Her er et før billede, det så også sødt og fint ud, men der var kun plads til halvdelen af de krukker vi har.

Så i mandags morede min mand sig med at hænge dem op.

Mens jeg morede mig med noget andet...

Jeg flyttede stof fra to kasser til fire kasser. I soveværelset har vi en "stak" arkivkasser - også fra det store møbelskur - stående.

Nogle af dem ville jeg have flyttet ned i spisestuen - så kunne de tuttenuttede metalkasser fra Greengate komme derop i stedet. De egner sig alligevel bedst til at tage sig ud, frem for at blive hevet frem og tilbage og løftet, med flere kilo stof i hver.

Ude i vores køkken

står et bord, som jeg egentlig er meget glad for. Men pludselig, for nogle uger siden, da vi snakkede "seriøst" om køkkenrenovering, slog det mig, som et lyn fra en klar himmel, at den dag køkkenet skulle renoveres, da skulle bordet også ud. Faktisk ville jeg helst have det væk lige på stedet.

I stedet skal der være et skab. Så alt rodet kan blive lukket inde. Det blev jo så godt sidst vi gjorde det.

Desværre har jeg ikke kunnet finde andre billeder end de to her. Hvor man faktisk ikke kan se "rodet", som står på hylden. Der stod skåle, en gryde, flere skåle, flasker og karafler. Nu har jeg ommøbleret lidt og stillet nogle af alle flaskerne og karaflerne (dem har vi faktisk kun to af...) i en trækasse. Det ser knapt så rodet ud. Men der er blevet 3 skåle "til overs". Dem var der ikke plads til mere.

Efter vores snak om køkkenet gav jeg mig straks til at kigge hos IKEA, Ilva, Jysk og den slags steder. Og fandt ud af, at nutidens skænke er bygget til nutidens køkkener og derfor slet ikke passer i vores, som er fra 1941. Dengang skulle man bare lave mad, vaske op og hvad man ellers foretog sig i et køkken. Man skulle i hvert fald ikke samtale. Så vi har et meget kompakt køkken, hvor der ikke er langt fra vask til opvaskemaskine og komfur.

Derfor må der jo et skab eller en skænk til som stammer fra tiden - eller tidligere. De skabe er nemlig meget mindre. Og i dag fandt jeg et, som næsten passer.

Det er 99 cm højt, 80 cm bredt og kun 35,5 cm dybt, Bordet er 110 cm langt og 44 cm dybt. Det eneste som ikke helt passer er højden, bordet er nemlig kun omkring 80 cm, så dette er noget højere og kommer derfor til at nå næsten op til underkanten af tallerkenrækken, som hænger over bordet.

Men ellers er det vist nærmest perfekt. Sikke en masse dejlig plads til gryder, flasker, karafler og ikke mindst skåle! Og det er slet ikke noget minus, at det er grønt (og cremefarvet på den ene ende.)

Skabet er fra Ville Kulla. Jeg synes da ærlig talt bare, at vi skal køre over og købe det. Det kan vist også lige være i bilen.

Det duer ikke

med den skål der. Dens nydelige fod kan ikke opretholde balancen, når der kommer en kattemås forbi.

Hector og Rolf

Jeg har de sidste to år ønsket mig Rolf stager til både jul og fødselsdag. Men det blev aldrig til noget.

Så forleden var vi på tur til Randers igen. Og der blev også tid til lidt shopping. Bl.a. skulle vi besøge den nye Decorate butik, som ligger i det gamle Svaneapotek. En flot butik med masser af smart og klassisk boligtilbehør. Og altså også Rolf stager, som stod i rå mængder på en hylde bag disken. Delt op i farver. Det så fantastisk ud.

Jeg fik nogle penge i julegave. De skulle egentlig bruges til et stort marrokansk fad. Men pludselig bestemte jeg mig om. Og købte de to stager på billedet. Det tog laaaang tid at bestemme sig for farverne og størrelser - jeg ville egentlig bare have dem hvide, men blev overtalt af mine ledsagere til at få dem i en farve. 

Og nu står de der på kommoden og ser flotte ud. Indtil videre sammen med det man kan se på billedet, en skål fra Lone og så Hector.

Det ser ud som noget tilfældigt skrab-sammen og jeg synes helt bestemt der skal være noget mere. Det synes katten sikkert slet ikke, for nu er der dejlig god plads til at slange sig på.

Og så tænker jeg også lidt på, at det måske havde været smartere at købe to ens, både i højde og farve, indtil jeg får samlet de 5 - 7 stykker jeg forestiller mig, at jeg skal have...

Kirsebærgrene

elsker jeg. men kærligheden er ikke helt gengældt. Jeg får i hvert fald sjældent mange blomster på grenene, når jeg får dem hjem i stuerne. Alligevel kan jeg ikke lade være med at købe et bundt eller 5 i løbet af sæsonen.

Men med det senest indkøbte var der mere held i sprøjten. Og smukt ser det jo ud, især i godt vejr. Billederne er taget i onsdags, så både vejret, og efterhånden også grenene, har set bedre dage.

Vi ta'r lige en til.

Blomstertid

I går aftes havde jeg gæster. Det var min tur til at holde "mødet" i syklubben, hvor vi spiser meget mere end vi syr. Tre retter mad, kaffe og (næsten) likør bliver det til. Og ud over maden så skal der jo også pyntes lidt ekstra op med blomster og den slags.

I sidste uge var vi i Århus. Og når man er der, så må man jo en tur i IKEA. Vi skulle egentlig ikke have noget særligt, men denne plante vidste jeg i hvert fald, at jeg skulle have, da vi nåede til blomsterafdelingen.

Det er en Ficus Australis - som vist godt kan være lidt svær at have med at gøre. Så jeg syntes jeg ville skynde mig at tage et billede af den, så man altid kan se, hvor fin den engang var.