I tirsdags var jeg en tur i Holstebro og der så jeg en reklame, som jeg funderede noget over. Der stod: Sweet Paul + Femina. Det kunne egentlig kun betyde een ting - eller rettere sagt Sweet Paul kunne i hvert fald kun være ham her. Og det var det.
"Opråbet" handlede om, at Femina fremover vil have Paul Löwes magasin Sweet Paul som tillæg "flere gange om året".

Det lyder jo spændende. For selvom det kan være godt nok at kigge i blade på Nettet, så er der nu stadig noget særligt ved at læse en papirudgave. Og det er altså muligt - første gang i det nye nummer, som kommer i dag.
Kender man ikke den søde Paul, så kan man både læse hans blog og se den seneste digitale udgave af magasinet Sweet Paul. Ude til højre på bloggen er der desuden links til de tidligere udgaver.