Parttime Perfectionist

Sagaen om garnet

Jeg lovede jo et indlæg om det sidste bundt garn, som jeg købte i Saltum.

Det grønne bundt ude til højre, er det, som det skal handle om.

Jeg kom jo til at mangle en smule til mit Buttonwillow wrap. I første omgang efterlyste jeg en rest via Webstrik. Jeg fik et enkelt svar, som nok kunne bruges. Det viste sig dog, at Rikke helst ville af med alle de tre bundter hun havde, hvis hun ikke kunne få mere i samme indfarvning. Det forstod jeg godt, men jeg var ikke så vildt interesseret i at skulle aftage 3 bundter, eftersom jeg kun manglede 4 pinde af sjalet.

Så jeg ringede til Uldma og spurgte, om de stadig havde det med samme indfarvningsnummer. Det havde de! Så jeg fik et bundt lagt til side, som jeg vidste, at min "kontakt" i Randers ville hente for mig. Jeg sendte en mail om det til hende lørdag morgen, før det gik mod Saltum.

Og der fandt jeg ud af, at Strikkebogen.dk også var at finde. Det samme var garnet. I den rigtige indfarvning. Jeg tog chancen og satsede på, Lis ikke havde været hos Uldma, så jeg købte et bundt. Og jeg var heldig igen - hun havde slet ikke set min mail...

Nu er sjalet færdigt og spændt op. Det var næsten det største projekt. 1½ time tog det. Men det bliver så fint!

Saltum tur-retur

Det blev en rigtig god tur til Saltum i går, selvom elementerne var lidt imod os. Det blæste nemlig så meget, da vi skulle af sted, at færgen mellem Thyborøn og Agger var indstillet, så vi måtte køre "nedenom" dvs. via Thyholm.

Det gjorde ikke så meget og vi nåede alligevel at gøre holdt ved mejeriet i Åbybro og få handlet ost, smør og andre fornødenheder. Klokken 11 nåede vi Saltum og så gik jagten på en parkeringsplads ind.

Det lykkedes os at finde en af de sidste ved skolen og så kastede vi os ud i alle herlighederne, bevæbnede med en paraply hver. Dem fik vi aldrig brug for, men vi var enige om, at havde vi ikke haft dem med, så havde regnen sikkert stået ned i stænger.

Der er meget at se på i Saltum. Meget garn, mange biler og mange mennesker. Vi opgav at handle hos Bindestuen. Vi var derinde, men det var umuligt at ose, man skulle vide, hvad man ville have, hvis man ville købe noget. Og man skulle være udstyret med en meget stor portion tålmodighed for at stå i kø. Den havde vi ikke, så vi stod snart ude på fortovet igen.

Men så var der masser af andre muligheder for at blive fristet over evne.

Her - i teltene. Der var nemlig 2 mere, foruden dette. Plus Knudepunktet, hvor bl.a. Hjelholt og Henrichsens uldspinderi holdt til.

Også her kunne der opstå trængsel, især omkring de meget kendte forhandlere. Her er det Karen Noe. I et mere roligt øjeblik.

Og Marianne Østergaard er der også - et eller andet sted her bag alle kunderne.

Trods trængslen, så lykkedes det os begge at få handlet lidt garn. Mere om det i et andet indlæg!

Da vi skulle hjemad var færgesejladsen blevet genoptaget. Vi nåede frem i god tid, men vi var lidt betænkelige ved, hvor uroligt det stadig så ud, ude i sejlrenden. Det skulle vise sig, at der var grund til uro. Vi kom til at holde helt forrest ved bovportene, som vandet slog ind over og som ikke var skalket rigtigt, så når de gled fra hinanden var der en sprække med udsyn til åbent vand. Heldigvis holdt de sammen, men det var ikke særligt hyggeligt.

Det var resten af dagen nu, vi var i hvert fald enige om, at vi havde haft en god tur!

Travl weekend

Det kan det i hvert fald blive, hvis man gerne vil nå et par af de ting, som foregår denne weekend.

Der er Forårsmesse på Ausumgård. Her kan man se alt muligt, fra diverse delikatesser til autocampere og ægte tæpper.

I Saltum handler det mest om garn. Men der er ikke mindre at se på, det er helt sikkert. Alene listen med salgsboder er imponerende.

Årrrhhh!

Lige for tiden føler jeg mig vældig rastløs og ukoncentreret. Det afspejler sig også i det jeg laver.

Dette er Mordor. Som jeg stadig ikke er alt for sikker på. Men jeg kan godt se, når jeg kigger på billedet, at originalen også ser lidt fimset ud, så jeg burde nok bare blive ved lidt længere.

Men fordi jeg ikke er helt sikker, har jeg også kastet mig over Citron. Som jeg synes er indviklet!!! Jeg kan ikke huske alle de forskellige udtagningspinde og der er vildt mange tal at holde styr på. Og fordi det er fra Knitty kan jeg ikke downloade opskriften til telefonen, men må læse den online - eller skrive ud...

Og i går gik jeg - så småt - i gang med en "pung" til at have sytøj i. Mage til (faktisk næsten fuldstændig, jeg har også det blomstrede stof, som er brugt som hovedstof) denne.

Valgets kvaler - igen igen

Da jeg nu pludselig er "færdig" med Buttonwillow wrap - så må jeg have et nyt strikketøj. Jeg har nærmest abstinenser over ikke at have noget. Jeg tænkte, at jeg kunne finde en opskrift, som jeg kunne bruge til de to andre bundter Yaku, som jeg købte hos Uldma. I lilla.

Ravelry er jo nærmest uovertruffen til det formål. Man vælger Patterns, taster ind, hvor meget garn man har i meter og hvilken pind man vil strikke på - og så selvfølgelig hvad man gerne vil strikke. Man kan endda gøre det endnu mere specifikt, men de tre ting slår fint til.

Så det var hvad jeg gjorde. Det gav godt og vel 300 valgmuligheder. Mindst 298 for mange.

Jeg fik dog bestemt mig. Men det tog sin tid og garnet blev noget andet end Yaku. Og undervejs så jeg mindst to andre sjaler, som jeg meget hellere ville strikke. Men til begge skal jeg have købt lidt garn, hvis jeg skal lave dem. Og jeg ville jo i gang NU:

Så valget faldt på Mordor, designet af Ann Lundblad. Som jeg er gået i gang med at strikke af et, tilsyneladende "uopslideligt" bundt Kauni effekt og et bundt gråt garn af ubestemmlig herkomst, Og som jeg egentlig allerede har kasseret, for jeg synes ærlig talt det bliver grimt og i hvert fald ubeskriveligt kedeligt. Indtil videre. For det er jo det der er "fejlen" ved farveskiftende garn. Man ved aldrig, om det lige pludselig kommer til at se fuldstændigt forrygende ud, fordi der dukker en anden farve op... Så jeg bliver vistnok ved lidt endnu.

Men de to andre sjaler. Det ene er Colors and Circles Shawl. Det skal jeg bare lave.

Det andet er Point, designet af Meghan Jackson.

Uha, de er fine!

Øv altså!

Jeg mangler 2-3 pinde plus aflukning af min Buttonwillow wrap. Og indtil jeg får fat på mere af garnet, må det lægges til side. Det gik ellers lige så godt og jeg er så spændt på at få det færdigt.

Jeg har flere muligheder. Jeg vil begynde med den, hvor oddsene for gevinst er mindst. Jeg vil prøve at efterlyse en rest via Webstrik...

Forøvrigt har jeg aldrig haft sådan et bøvl med at fotografere et strikketøj, som dette. Farven er helt forkert, det er en nydelig mosgrøn og ikke denne underlige gråduntede og ubestemmelige farve!

Syetui fra Zakka Style

 

I går lavede jeg et syetui, som jeg har tænkt mig at have med, når vi skal til Ålborg. Jeg vil gerne have syet en ny taske, men indtil videre har jeg i hvert fald et syetui at tage med. :-)

Det stammer fra bogen Zakka Style - og dermed er jeg - uofficielt - deltager i Zakka Style Sew-along. En sjov idé, hvor alle bogens 24 projekter skal sys. Man har en uge til hvert projekt. Forskellige bloggere har påtaget sig at stå for at sy et projekt, sådan at man har en "leder" i hver uge. Der bliver også udtrukket en præmie mellem alle, som har syet ugens projekt.

Der er selvfølgelig også et Flickr album med billeder af alle deltagernes udgaver af de forskellige ting.

Jeg er dog noget bagud, eftersom Sew Alogen'en blev skudt i gang allerede d. 2. april. Men jeg har nu heller ikke tænkt mig, at jeg skal sy alle tingene fra bogen, selvom der ikke er meget i den, som jeg ikke bryder mig om.

Jeg lavede lidt ændringer i forhold til bogens model, jeg brugte ikke lædersnøre til lukning, jeg har delt begge lommer, den ene skulle egentlig være udelt, fordi der skal være plads til en nålepude, men den tror jeg nu slet ikke, at jeg vil lave. Og så satte jeg lidt bånd på, for at peppe det hele lidt op. Det samme skulle knapperne uden på sørge for. Dem fortryder jeg nu lidt, at jeg ikke syede i på den "den anden led".

Og sidst, men ikke mindst, så flyttede jeg vendeåbningen, som skulle have været ud for den korte ende af en af lommerne. Men det gav for lidt plads og ved at gøre hullet større, kom jeg i karambolage med lommekanten, så det ville ikke være blevet pænt, når det skulle sys sammen i hånden efter "vending".

HUSK!

Nu er nedtællingen til Nordisk Træf i Ålborg så småt begyndt. Indtil videre er dette det mest vigtige.

Vi er 8 fra Vesterhavsgruppen, som har lejet et sommerhus, så derfor skal vi have sengetøj med. Og zinkbakken er julegaven til min veninde Marit, fra 2010, men den er temmelig vanskelig at sende med posten - og der er ingen af os, som har besøgt hinanden i den mellemliggende tid. Men nu skal den afleveres, for hun kommer også til Træf. 

Der mangler selvfølgelig også kamera, pung, telefon og briller, men de ting tror jeg nok, at jeg kan huske uden huskeseddel.

(Og nu har jeg installeret Picasa, så jeg kan redigere mine billeder. Men jeg bliver aldrig gode venner med det...)

Udkast til en pude

Det kan da vist godt blive godt. Mest af den gule, mindst af den ternede og ikke helt så meget af den blomstrede som af den gule.  Og så noget quiltning på en eller anden måde med det fine perlegarn fra Postgården.

I oprydningen forsvandt mit sædvanlige billedfremvisningsprogram, hvor man kunne redigere billederne. Nu har jeg kun Windows billedfremviser, som ikke kan særligt meget andet end at fremvise billeder. Derfor ser dette her noget blegt og kedeligt ud i farverne. Jeg ved godt, at man kan installere diverse gratis programmer, men jeg var nu så glimrende tilfreds med det jeg havde...

Sidste!

Sådan blev den sidste blok. Og den blev slet ikke så ringe, den er tæt på være min nye yndlings.

Jeg har også lavet lidt forsøgs-sammensyning med gitter mellem to blokke. Det er ikke så lige til at få det nøjagtigt, selvom jeg jo altså synes, at jeg har gjort det så milimeternøjagtigt, som man kan...

I går aftes lagde jeg blokkene op på spisebordet, dvs. det var kun 9 af dem, og det fik mig faktisk til at overveje, om jeg skulle nøjes med dem. Jeg tror det næsten.

Jeg kan nemlig allerede nu mærke, at med dette projekt, har det været processen, som har været mest spændende - fremfor resultatet. Som jeg dog også er ret godt tilfreds med. :-)