
I går fik jeg syet endnu en blok - og fik overblik over, hvordan det ser ud. Det ser ærlig talt noget rosa ud...
Samtidig fik jeg også regnet lidt på, hvordan det passer med mål osv. til der, hvor det skal hænge. Og jeg måtte til min "sorg" konstatere, at jeg snart er færdig. Jeg havde jo tænkt, at der skulle være 16 blokke, men da jeg havde glemt at kalkulere med "mellemværk", så har jeg kun plads til 12 blokke. Så nu mangler der altså kun to.
De to skal være "blå", for der er for lidt af den farve. Og så overvejer jeg også, om jeg skal erstatte den pink/grønne i anden række, nr. 2 fra venstre, med en lidt mindre farvestærk.

Endelig skal jeg have ordnet den nederste, som ikke er skåret helt til endnu. Selvom sømmene passer præcist, så bliver den vind og skæv, når jeg skærer den til.