Happy Star Wars Day
Til min forbløffelse lader det til, at det er det konservative parti i England, som er ophavsmænd til udtrykket. Margareth Thatcher vandt valget, som partiets første kvindelige leder d. 4. maj, 1979 og partiet indrykkede en annonce i The London Evening News, hvor bl.a. disse ord stod.
Hvis man nu endelig skulle sende et Valentines kort, så synes jeg, at dette er et af de bedste bud jeg har set i år. Og det kan hentes og printes helt gratis lige her.
1. In a creamer..., 2. hexagon book cover, 3. Untitled, 4. Cockney Sparrow detail!, 5. 37. ranunculus on book, 6. Bitty Blocks - Feb - Trees Group 2, 7. May，I see you, 8. Pink scarf, 9. mini tags, 10. Linen Bread Bag, 11. A. B. bee!!! #crossstitch #lizziekate, 12. red, white & blueberries, 13. 10-02 TableNumbers1
Sidste julebilleder i denne omgang - det lover jeg!
skal vi holde afpyntnings-juleaften - en rigtig hyggelig tradition, som stammer fra min mands hjem, hvor træet og pynten i øvrigt, skulle være oppe indtil efter Helligtrekonger.
Vi spiser lidt ekstra godt, synger et par salmer, mens træet er tændt for sidste gang (vi går ikke omkring træet - en rigtig hyggelig tradition fra mit hjem. :-)) og så får hver især en lille gave. Vi spiser lidt juleslik og som regel spiller vi et spil.
Og så i morgen, sker det, som jeg har glædet mig særligt til i år - så skal dette monstrum af et juletræ endelig ud af stuen. Det fylder, som man nok kan se, alt for meget. Man må kante sig omkring det, uanset hvor man vil hen, når man kommer ind ad døren.
Senere skal resten af pynten selvfølgelig også gemmes væk, men lige nu kan det, for min skyld, blive hængende til påske, bare juletræet kommer ud!
Så må vi hellere se, om det kan lade sig gøre, at lave det indlæg, som jeg begyndte på i går, men som jeg endte med at skrotte, fordi et eller andet gik helt galt.
2011 kunne ellers godt minde om forrige år, når man ser overordnet på det. Men alt i alt blev det bedre end 2010. For i den første halvdel af året havde jeg noget arbejde, som jeg var rigtig glad for.
Det var sjovt, hyggeligt, spændende og udfordrende at gå i skole, stort set hver dag. Møderne kunne godt være lidt for mange og lidt for lange, men som regel havde de relevans for mit arbejde og jeg fik forskellige særlige opgaver. Bl.a. skulle jeg læse Prinsessen på ærten, da vi havde H. C. Andersen uger i marts.
Heller ikke i år slap jeg for sygdom i ferien. Værst gik det ud over vinterferien - igen! - hvor jeg, i stedet for at få opladet batteriet, havde et der var endnu mere fladt, efter næsten 14 dages kamp med influenza og elendighed. I år har jeg ikke tænkt at lægge nogen særlige planer for uge 7...
Men jeg fik da set den nye kirke, som blev indviet i februar - utrolig smuk er den og det var spændende at kunne komme "overalt" og se, hvordan der så ud på steder, hvor man normalt ikke kommer.
Flere udflugter blev det også til, lidt længere væk end bare 100 meter hen ad hovedgaden. I maj var ædesyklubben på sin sædvanlige sommerudflugt. Vi var på livsstilsmessen på Clausholm slot.
I juni var jeg igen til elevudstilling i Skals. Smuk som altid og vældigt inspirerende.
Senere var der turen til Aulby skole, hvor der var Quiltefestival. En rigtig god tur og i fint vejr. Det viste sig jo senere, at sommeren faldt i juni... I august var der Træf i Odense og Åbne døre (i samme weekend).
Sommerferien gik igen igen til Svendborg og lignede næsten til forveksling den forrige år. Bare i noget ringere vejr.
Vi var også på besøg i Randers. Hvor vi havde en rigtig hyggelig dag - og fint vejr igen. Selvom det var i juli.
Senere fik vi en rigtig god og afslappende tur til Ribe - den bedste ferie vi har haft længe.
Bolette blev færdig som HF'er fra Nr. Nissum - så nu er der ikke flere bånd til seminariet som sådan. Hun og kæresten bor dog stadig i byen.
Emil fyldte 25 og begyndte endelig som lærling på Grundfoss og Tobias begyndte i september på uddannelsen til datamatiker på Erhvervsakademiet i Skive. Det går rigtigt godt med dem begge to. Bolette tager nogle fag på VUC i Holstebro, bl.a. engelsk. Efter en del begyndervanskeligheder (begyndervanskeligheder fra VUCs side!) går det nu fint.
Det var alle glæderne og fornøjelserne. Men året bød også på sygdom, dødsfald og anden forskrækkelse. Og også i 2011 faldt det meste af det i årets sidste halvdel.
Min mand fik endnu en gang noget særligt for sine skattepenge. Han var indlagt i juni og endnu en gang var det hjertet, det var galt med. Nu er han indstillet til operation på Skejby sygehus. Proceduren er gået i gang, men vi venter stadig på indkaldelsen.
Vi er rigtig godt kendt med flere af de store lokale sygehuse, men Viborg sygehus har vi ikke haft noget at gøre med - det sørgede vores håbefulde mellemste afkom dog for at rette op på. Heldigvis gik det jo ikke så galt, som man kunne nå at forestille sig hele vejen fra Thyborøn til Viborg, men han havde nu ikke behøvet gøre os den "tjeneste" at sørge for, at vi fik set en lille del af det sygehus indefra.
Men der var noget som gik galt. Helt, helt galt. For første gang skulle vi forsøge at vænne os til tanken om, at et menneske, som vi har kendt i næsten 30 år og som var yngre end os, skulle herfra længe før tid. I begyndelsen var det fuldstændigt "u-tænkeligt", men jeg forsøgte i hvert fald at forberede mig selv på, rent mentalt, at der kunne komme en begravelse hen på året. Den slags kan man selvfølgelig ikke forberede sig på og jeg blev da også meget overrasket over min reaktion, da jeg fik at vide, at nu var det utænkelige sket. I den lille uge der gik, indtil bisættelsen, var jeg ukoncentreret, forvirret, søvnløs og selvfølgelig også ked af det. Men mest helt forstyrret. Og det var ikke den reaktion jeg havde forventet.
Det hjalp at komme med til bisættelsen og begravelseskaffen bagefter, men der går stadig ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på Gitte. Nu skal vi snart mødes igen i kortklubben efter et helt års pause, men det bliver svært at "forstå", at hun ikke bare er lidt forsinket og derfor ikke er mødt samtidig som sin mand, sådan som det sommetider skete, fordi hun var så aktiv og aldrig sagde nej, når nogen bad hende om hjælp. Især hvis det var et af de tre børn, som alle er voksne, men som - det er jeg ikke i tvivl om - savner hende frygteligt. Lige som vi alle gør - måske ikke så dybt, som dem. Men vi gør det.
I 2011 skete der også en ting, som ikke kan sammenlignes med dette overhovedet, men som jeg i hvert fald synes, var trist. Mit band holdt op med at være et band. Lige da jeg hørte det, tænkte jeg ikke så meget over det, men for nylig fik jeg min sidste julegave fra fanklubben og jeg fik deres allersidste pladeudgivelse i julegave. Det gjorde det mere håndgribeligt, at det var slut.
Sådan gik året - i grove træk. Nu får vi se, om 2012 bliver anderledes - godt eller dårligt. Jeg håber selvfølgelig det første.
Jeg var egentlig begyndt på et længere indlæg om året, der snart er gået, men der gik fuldstændig kage i det og jeg endte med at slette hele skidtet. Så det må vente til i morgen. Jeg havde ellers planer om det helt store forkromede indlæg med billeder fra hver måned osv. osv.
I stedet bliver det dette, mere beskedne, hvor jeg vil ønske alle mine læsere et rigtigt godt nytår. Tak for følgeskab i år - jeg håber vi ses i 2012! I forhold til bloggen blev 2011 et godt år. Jeg har omkring 200 besøgende hver dag, mod "kun" omkring 100 for et år siden. Det er jeg meget glad for!
And to all my "foreign" readers - I want to wish you a very Happy New Year. Thank you for visiting my blog - some of you visit daily but whether it's on a regular basis or just from time to time I am so glad to "see" you all!
Lidt sent er det jo at vise flere julepyntede hjem, men dette her måtte lige med. Men mest fordi der er en speciel detalje, som jeg er så begejstret for - og som egentlig ikke har så meget med jul at gøre.
Huset tilhører Julie Wettergren og hendes amerikanske mand Christopher. De bor rigtigt smukt, men det jeg særligt godt kan li', er hylderne her
De er lavet af Julie Wettergrens far, men IKEA har nogle som ligner lidt. Og dem kan jeg godt nøjes med. :-)
Smukt ser det ud, synes jeg. Jeg er i færd med at gøre vores spisestue knapt så sommerlig og "farverig" - så det her vil også passe så glimrende der.
Vil man se resten af billederne (og der er mange fine) så kan man gøre det her.
er jo en saga blott. Det vil sige, for mig varer den nu helt til Nytår (og en lille smule længere).
Da jeg var barn talte man altid om 3. juledag, 4. juledag osv. Butikkerne havde kun åbent til middag og sådan som jeg husker det, så havde alle fri mellem jul og nytår (det havde de nu nok ikke.)
I dag bor jeg i en by, hvor de fleste butikker stadig lukker til middag, så derfor kan man godt holde illusionen om julen i live lidt længere end bare til og med 2. juledag.
Men træet - og pynten, skal blive oppe til efter d. 6. januar, hvor vi holder vores traditionelle afpyntningsjuleaften. Skam skulle også stå i det, hvis det skulle pilles ned før, det har taget tid nok at få det op/ud/hen/over.
Da vi skulle pynte juletræ kom min mand op fra kælderen med de TO store kasser med juletræspynt.
I januar, da vi delte det, som der var interesse for, i mine svigerforældres hjem, var der ingen, som ville have julepynten. Så det tog vi med hjem. Jeg havde helt glemt, at der var så meget, at det fyldte en stor kasse. Og jeg havde virkelig glemt, hvor meget der var i kasserne. Huset her stammer fra min mands bedsteforældre. (Opdatering: Det er faktisk fra min svigermors bedsteforældre, så det er endnu ældre.)
Vi har nærmest kun en brøkdel hængt på vores træ. I de sidste år, var der kun nogle bestemte "moderne" ting på mine svigerforældres træ, så alt det gamle fik lov at blive liggende i kasserne i fred og ro. Og sikke da et held. Jeg synes vi er vildt heldige med at have fået det i arv.
Hunden her er det nyeste juletræspynt, den købte vi i Ribe.
Torsdag var min mand ude for at købe julegaver og han skulle bl.a. over Remmerstrand. Mens Bolette og jeg sad og så på TV nævnte hun, sådan i forbifarten, at hun havde set House Doctors plisserede julepynt hos den lokale købmand i Nr. Nissum dagen før. Så han blev sendt en tur derind og der var heldigvis lige en æske tilbage, så nu er jeg den lykkelige ejer af to sæt.
I forgangen (den pæne indgang, som sjældent bliver brugt) ser der i år sådan ud.
Mange gange, når jeg pynter til jul, er det ofte de tilfældige dekorationer, som bliver bedst. Jeg havde sat hyacinten i trådkurven med papir, mos og lidt blingbling. Guirlanden fra Jette Frölich hang på billedets ramme, men faldt ned og så blev det "kastet" hen over kurv og indhold. Og det ser jo faktisk vældig godt ud.
"Bolsjeglasset", som har fået selskab af en af mine yndlingsting. Englen, som ikke blev pudset og heller ikke har fået et lys endnu.
Violise Lunn kræmmerhusene har i flere år levet en omskiftelig tilværelse, fordi jeg aldrig har fundet det optimale sted til dem. I år blev det sådan. Og det er da vist næsten det optimale.
Spisebordet i al sin glans - med min mands julegave fra mig (Kay Bojesens gravhund. Den måtte han have, når han har en levende af slagsen også.) Og årets bordpynt. Bolette foldede også træer i år - i guld for så passede de til dugen.
Dugen - det er vist årets bedste køb. Ikke at den var billig, men vi var så heldige at vinde hele 4 gange på de klasselotterisedler, som vi har overtaget efter mine svigerforældre. Pengene blev omsat i Charlotte Lynggaards fantastiske dug Vinter. Vi har en løber i rødt, og den er også fin, men denne slår nu alt.
Osteklokken er også pyntet med et lidt tilfældigt "skrab-sammen", som er kommet til at se glimrende ud.
Og vi fik amaryllis hængt op i vinduerne. Det ser fantastisk ud!
Til sidst det obligatoriske billede af et rodet sofabord med julegaver, strikkepindeæske (den runde metaldåse), salmebøger og slikskåle i et saligt sammensurium.
Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med, hvordan vi fik pyntet i år. I modsætning til sidste år, så havde jeg lyst til at pynte, det gik bare noget langsomt med at blive færdig.
