
Hvis jeg ikke skulle nå at få syet en taske inden Ålborg, så kunne jeg måske få syet et etui til diverse kort
Lige for tiden kan jeg være lidt bekymret for, om jeg overhovedet kommer med. Jeg har et knæ, som i hvert fald, om ikke andet, aldrig lader mig i tvivl om, at jeg er i live!
Der skete et eller andet, da jeg, i januar, skulle forbi min mor i hendes lejlighed, hvor man næsten skal klatre over møblerne. Jeg gjorde et forkert vrid, det gjorde ondt et stykke tid, men så gik det over igen. Siden har det været galt en enkelt gang igen, hvor det også bare gik over af sig selv.
Det burde det jo også gøre denne gang så, men indtil videre er der ikke meget som tyder på, at det gør det. Det er sandelig også meget værre denne gang, så jeg humper af sted og kravler op ad trapperne, når jeg må op ad dem.
Der må vist et lægebesøg til...