Løberen her, syede jeg i 2003. Mønstret var gratis hos Northern Quilting. Jeg underviste i applikation med tungesting i Vesterhavsgruppen, og vi spurgte Wenche, om vi måtte bruge hendes mønster, som basis for det. Det måtte vi gerne, og der kom nogle fine og forskellige blokke ud af det. Jeg lavede en brødserviet af min kursusmodel og senere lavede jeg så løberen.
Billedet stammer fra en udstilling, som Vesterhavsgruppen havde i Den gamle Smedie i Thyborøn, i sommeren 2006.
at reklamere for quiltefestivalen i Middelfart her i Kr. Himmelfartsferien. Og nu er det lige før, at det er for sent. Men hvis man trænger til en lille udflugt og gerne vil se på fine tæpper og tilføje lidt til lageret, så kan man altså gøre det fra i dag og til og med i morgen.
Billedet herover havde jeg ikke set før. Det er fra sidste års festival, hvor Vesterhavsgruppen havde sendt lidt med til udstilling, så der er bl.a. et par af mine ting. Det var helt overraskende pludselig at opdage, at der var noget jeg kendte rigtig godt! :-) Man kan se det hele her.
Torsdag fik jeg fat på noget garn, som jeg syntes ville egne sig til Driftwood og jeg gik straks i gang med at strikke.
Men efter ca. 20 cm opdagede jeg noget, som var helt forkert. Maskerne, som skal tages ud i det brede retstrikkede stykke, skal strikkes glat. Så der måtte trævles et godt stykke op.
Så gik jeg i gang igen - og nåede heldigvis ikke helt så langt, inden jeg fik læst opskriften ordentligt. Man skal strikkes de første 9 pinde 12 gange, inden man går i gang med at tage ud. Så der måtte trævles lidt op igen...
Nu er jeg så endelig langt om længe nået så langt
Det bliver rigtigt godt, men jeg er lidt bekymret for, om der er garn nok. Jeg købte et ekstra bundt, så jeg har 150 meter mere, end der skal til, ifølge opskriften. Jeg synes bare, det svinder lidt hurtigt i nøglet.
I lørdags var vi 9 glade quinder, alle medlemmer fra Vesterhavsgruppen, som var på udflugt i fantastisk fint forårsvejr.
Første mål var Helene Juuls butik, så vi satte GPS'erne til lede os på rette vej, efter at vi alle var blevet forenede i Aulum, hvor vi provianterede hos bageren. Vi skulle have formiddagskaffen et eller andet sted på vej østpå.
Stedet blev en rasteplads straks udenfor Silkeborg. Efter udpakning af diverse kurve kunne vi sætte os ned - på Lenas medbragte tæpper - og nyde rundstykker, Else Maries gode marmelade, ost, kaffe og te.
Det var en lidt kold fornøjelse, så vi sad der ikke længere end højst nødvendigt. Og vi skulle jo også videre.
Klokken 10.34 ankom vi i fin stil til Kolt, fik parkeret bilerne og så gik det op ad trappen til Helenes lille bid af himlen. :-)
Hvor der er stoffer, færdige modeller, bøger og mønstre at kigge på, både oppe
nede...
og midt i mellem.
Der blev kigget godt og grundigt på alle varerne. Og der blev handlet lidt.
Efter et par timer var vi færdige, vi tog afsked med Helene og sagde tak for god service, kaffe, te, kager og handel.
Nede på jorden igen enedes vi om, at vi ville køre omkring Silkeborg, kigge lidt på butikkerne der og så finde et sted at spise.
Som sagt så gjort. Og ud over at kigge på Torvet, hvor der var torvehandel med ost, uld, sild, blomster og pølser, så kiggede vi også på garn.
Også her blev der handlet. Jeg købte bl.a. noget, som kan ses på dette billede...
Vi havde aftalt at mødes udenfor Jensens bøfhus kl. 14.30 - så skulle vi bestemme, hvor vi ville spise. Men da ingen rigtigt havde lagt mærke til andre spændende steder, så endte det med, at det blev Jensen, som kom til at lægge hus til. Og det var sådan set også udmærket, vi var ved at være temmelig sultne og en lille smule koldt var det også, selvom solen stadig var fremme.
Efter ret kort tid frøs vi ikke mere.
Da alle var mætte gik vi tilbage til bilerne igen, vi aftalte at mødes på en p-plads i nærheden af Holstebro, vi skulle lige have kaffe/te og kage, som Solveig havde bagt.
Turen tilbage vestpå gik fint, vi fik smagt den gode kage og så skulle vi egentlig skilles. Desværre var der et enkelt punkt, som vi ikke rigtigt kunne få afviklet, nemlig den obligatoriske Show and Tell, hvor vi skulle se, hvad vi hver især havde købt. Men da der ingen bænke og borde var på stedet vi havde valgt, så var det ikke så ligetil.
Signe foreslog, at vi kunne besøge hendes mor inde i byen, der var alligevel nogle, som skulle hente deres biler, på P-pladsen, hvor hun bor. Hun ringede fluks til hende og spurgte om hun ville have et par gæster. Det var hun helt med på, men desværre var der flere, som måtte hjemad, så vi endte med at være 3, som viste hinanden - og Signes mor - hvad vi havde købt.
Signes mor, som hedder Anna, er kusine til min bedstemor - datter af min oldemors tvillingsøster. Og det lyder jo nærmest som om vi er tilbage i stenalderen, men jeg kan tydeligt huske både min oldemor og hendes søster, så det føles stadig meget nært. Så det var også rigtig hyggeligt og dejligt for mig, at se hende.
Så ud over snak om, hvad vi ville bruge vores nyanskaffelser til, så blev det også til snak om gamle dage. Det var et fint, lille afbræk i køreturen. Som vi dog fortsatte inden så længe, klokken var ved at blive mange og vi havde stadig nogle kilometer tilbage, hver især, inden vi var helt hjemme.
Jeg købte selvfølgelig også lidt nyt
til stofsamlingen - rullen er plast til "vinduet" i en Peek-a-boo taske.
Og dette var hvad jeg købte hos Ønskegarn. Jeg har længe sukket over alle de søde versioner af, især, Bella, som jeg har set både her, der og allevegne.
Og da jeg fortsætter med at rydde ud i mit garnlager, men er blevet en smule træt af at strikke halsedisser og vanter af mine - ofte - to, tre bundter af ét slags garn, så havde jeg bestemt, at jeg ville købe dette lille hæfte, når jeg engang kom forbi det. Og det gjorde jeg altså i lørdags. :-) Posen med dimser er kabelsamlere/forlængere til Knit Pro pinde.
Vi havde, som man vist kan se og læse, en rigtig god tur. Nu mødes vi først for alvor igen til september, når vi skal have årsmøde, men vi snakkede lidt om noget fælles til DPF's Træf, som i år foregår i Herning.
De små reprotæpper er syet af Pia og Anne Mette. Jeg kan selvfølgelig ikke længere huske, hvem der har lavet hvad, men det skal da i hvert fald nævnes!
skal vi på udflugt med Vesterhavsgruppen. Vi er 9, som skal besøge Helene Juuls fine butik i Kolt. Det glæder vi os vældigt til!
Jeg føler mig helt euforisk. Jeg vandt kampen med mine lapper, så nu har jeg endelig en færdig Knee Socks blok.
Det er vindt, det er skævt, men det er syet sammen!! Og til perfektionistens lettelse (skidt med at det er vindt og skævt!) så vender alle stoffer med retning den rigtige vej - det kan de i hvert fald komme til, når det engang bliver hængt op på en væg.
(Og til orientering. Der bliver kun den ene!)
I lørdags havde vi det sidste kursus i Vesterhavsgruppen i denne sæson. Sidste programpunkt er, lige som sidste år, en udflugt. Denne gang skal vi østpå i stedet for nordpå.
Og bortset fra en fatal fejl, som jeg havde overset, i skæreplanen, så gik resten fint.
Her er alle kvadraterne, som blev syet. En blok består af fire kvadrater, så det kan blive et stort projekt, hvis man laver mange.
Som altid kom der noget vidt forskelligt ud af det samme mønster. Vivi havde lavet en ægte prøve. Hun skrev simpelthen målene op på selve sytøjet. Og det var jo faktisk ganske smart.
Vi så også andre fine ting. Lillian og Margit havde syet toilettasker (efter mønstre i diverse Anne-Pia Godske Rasmussen bøger) og en juleløber hver, som AnnAKa, har designet.
Som man kan se, er løberne ikke monteret på samme måde. Margit har anvendt denne smarte metode.
Jeg er gået videre med mine lapper efter kurset. Men hvor har jeg dog bøvlet med noget, som man kunne forledes til at tro ville være utroligt simpelt og nemt at lave. Der er heller ikke mange ben i at skære nogle strimler ud og sy dem sammen. Men de skal senere sys sammen i en helt bestemt rækkefølge og til sidst sys sammen til en hel blok, som selvfølgelig også skal se ud på en helt bestemt måde.
Det har jeg bakset helt vildt med, og sjældent har jeg sprættet så meget op, som jeg har gjort her. I dag ville jeg lige sy de sidste moduler sammen, men jeg har allerede pillet op 2-3 gange og som man kan se, så ligger opsprætteren klar.
Til at tage sig af det her...
Jeg manglede at sy et stort og et mellemstort modul og syntes jeg var vældig smart, da jeg genbrugte nogle af stofferne fra nogle prøvelapper jeg lavede for en måneds tid siden. Desværre kunne jeg ikke huske, at jeg havde brugt den helt samme kombination af stoffer i den røde lap, så to af de små moduler må bytte plads. Men det bliver senere...
I dag skal vi lære at sy Knee Socks blokke i Vesterhavsgruppen. Det er mig, som skal undervise, så jeg har været i gang med at lave demo-modeller.
Det er på ingen måde svært at sy modulerne, men det kan godt blive det, når man får forkerte tal ind i hovedet. Jeg har f.eks. lært på den rigtigt hårde og kedelige måde, at det ikke er det største modul, som har de bredeste strimler..
var hvad vi skulle lave i lørdags i Vesterhavsgruppen. Vi var hele 10 ivrige "elever", som var klar til at gå i gang, lidt efter klokken 10.
Det var lidt indviklet, der skulle både klippes og klistres, men det lykkedes os alle at få lavet to prøveblokke. Nogle gik helt amok og lavede mange flere.
Her er hele samlingen. Som man kan se, så var der nok til at lave et større tæppe, hvis det skulle være.
Christina var ekstra kreativ. Da hun ikke var helt tilfreds med den oprindelige cirkel, lavede hun en ny "ovenpå".
Der var mange forskellige - nogle valgte kun at lave prøver, andre lavede blokke, som de kunne bruge, som de er. Jeg har netop hørt, at Bitten har lavet en pude i dag.
Og så var Else Marie blevet færdig med sin utroligt smukke løber efter Nina Lise Moens mønster.
Der var nogle blokke til overs, så hun lavede også lige to dækkeservietter. Hvor den ene mangler at få de sidste centimeter lukkekant syet ned på bagsiden.
Endnu engang havde vi en lærerig og hyggelig dag. Vi nåede både det vi "skulle" samt frokost, kaffe og hyggesyning.
Vi anvendte denne metode.
