En ganske særlig dag

I dag er en ganske særlig dag. I dag for 23 år siden fik vi vores første barn. Det er jo noget særligt for alle forældre, men for os skulle det vise sig at vi ikke "bare" blev forældre. Vi blev forældre til et barn med en alvorlig sygdom.

Emil blev født med en neuroblastom. En kræftform, som rammer børn. Men vi var heldige. Fordi sygdommen var medfødt og derfor blev opdaget tidligt og fordi han ikke er sådan at slå ud, så er han her endnu, på trods af den prognose, som blev stillet, efter at han var blevet opereret og den del af svulsten, som det var muligt at fjerne, var væk.

Han skulle ikke have været her i dag - men det er han heldigvis. Han har forskellige mén, både af selve sygdommen og også af operationen, som foregik da han var 5 uger gammel.

Men han har altid være sej, bla. lærte han allerede at gå som 4-årig. Det havde vi ikke forventet og vi var pavestolte.

I dag bakser han med kommunen - for at få en læreplads. Der er helt sikkert masser af velvilje blandt de ansatte, men de har ikke mange midler at gøre med, så det går langsomt.