synger Håkan Hellström. Ham mødte jeg ikke direkte..
Til gengæld mødte jeg en masse andre mennesker i går i Göteborg.
Men der er ingen grund til at have ondt af mig/os. For vi valgte den rigtige dag. I går var der ikke nær så stor trængsel som der havde været især fredag. Så det lykkedes mig at få købte nogle flere meter stof og et enkelt mønster. Til et stitchery!! Folk der kender mig vil vide, at det ikke er noget jeg har tålmodighed til, men dette her var så fint, så det måtte jeg have og jeg skal ¤&%¤/&%" nok se om jeg ikke kan få det lavet også. :-)
Jeg har læst/hørt efterhånden mange rapporter fra deltagere, som var i Folkets hus fredag. Hvor det nærmest havde været et mareridt at være der. Vi kunne sagtens se, at der ikke havde behøvet været mange flere mennesker i det lokale, hvor butikkerne holdt til, før det blev helt og aldeles ufremkommeligt. I går var det nogenlunde til at være der, der opstod kun nogle propper af og til.
Men alt i alt var de forskellige lokaler nok for små til dette arrangement. Det var ellers et charmerende sted, synes jeg. Typisk 40'er arkitektur bygget for give den svenske arbejder et mødested. Og mange af de oprindelige træk findes stadig.
Man var jo ikke i tvivl om, hvad der foregik. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på at arrangørerne nok har det lidt som bogstaverne her, når de engang har fået ryddet op og pakket ned i dag. Lidt (måske endda meget) rystede og trætte. For jeg kan ikke forestille mig, at de ikke allerede har fået færten af den kritik der helt sikkert vil komme bagefter.
MEN det der var væsentligt var jo udstillingerne og butikkerne. De sidste fandt vi nemt, de første ville det være dejligt at have et lille oversigtkort over, hvor man kunne finde. Vi nåede kun Lapphexornas udstilling i Allégården. Et andet gammelt charmerende hus. Her udstillede Åsa Wettre nogle af de gamle svenske tæpper, som hun har vist rundt omkring i verden, sidst i Tokyo.
Et temmeligt ringe billede af et af tæpperne. Jeg har set udstillingen for nogle år siden på Koldinghus og det var måske derfor jeg ikke syntes det var helt fantastisk. Det syntes jeg til gengæld det var, da jeg så udstillingen i Kolding. Men historierne bag og det at vide, at man står over for et stykke ægte kulturhistorie, er stadig betagende.
Og gåturen dertil var i hvert fald ikke grim
Og sporvognene. Dem kunne vi jo heller ikke tage øjnene fra. :-)
Da vi nåede tilbage til Järntorget igen købte vi en is og sad i solen og nød det. Det var da Håkan kom forbi - ikke helt, men næsten.
Ellers var det jo dette det handlede om
Et af bidragene til konkurrencen som handlede om at bygge bro. Desværre har jeg ikke fået taget billede af skiltet, som viser, hvem der har lavet dette fine tæppe, så det kan jeg ikke fortælle. Heller ikke om nogle af de andre, for den sags skyld.
Blå er min yndlingsfarve. Det ville man ikke tro, når man ser mine indkøb...men mere om dem senere.
En af Åsa Wettres gamle dukkesenge med tæppe.
Og en sjov lille mappe fra en af butikkerne. Jeg så en lille pung, hvor det samme stof var brugt, men det var nok desværre udsolgt.
Da vi kom tilbage til Folkets hus gik vi en tur gennem butiksområdet igen og fik lidt mere med hjem i poser og tasker.
10 min. over 17 var vi tilbage hos Stena Line og ventede med længsel på at færgen skulle komme tilbage, lægge til og lade os komme ombord. Det gik næsten som smurt - indtil det var tid til afgang. Så var der sket et eller andet med strømforsyningen og vi måtte vente en time ekstra. Det gjorde nu ikke så meget - det havde jo været meget værre hvis det havde været på vejen derop - så vi spiste mens vi ventede, fik tid at shoppe og så mødte vi desuden to hyggelige damer, hvoraf vi kendte den ene, mens jeg kun kendte den anden af navn, fra QuiltSkandinavia. Vi snakkede længe om vores oplevelser, så på indkøb osv. osv. På vejen op snakkede vi desuden med et andet medlem, så det var rigtigt hyggeligt. Og vi mødte også et par stykker i Folkets hus, men ikke så mange som vi havde forestillet os.
Selvom vi var der så kort tid så fandt vi nu alligevel ud af hvor hyggeligt og fint der er i Göteborg. Så vi kommer helt bestemt tilbage en dag. Det tager jo ikke sååå lang tid, overfarten er i hvert fald hurtig. Det der tager længst tid er køreturen til Frederikshavn.
Åh, ja, og her er Håkan da forresten. Når jeg tænker over det, så var der faktisk en på færgen, som kunne minde om ham. Hvem ved, måske mødte jeg ham alligevel?
Til gengæld mødte jeg en masse andre mennesker i går i Göteborg.
Men der er ingen grund til at have ondt af mig/os. For vi valgte den rigtige dag. I går var der ikke nær så stor trængsel som der havde været især fredag. Så det lykkedes mig at få købte nogle flere meter stof og et enkelt mønster. Til et stitchery!! Folk der kender mig vil vide, at det ikke er noget jeg har tålmodighed til, men dette her var så fint, så det måtte jeg have og jeg skal ¤&%¤/&%" nok se om jeg ikke kan få det lavet også. :-)
Jeg har læst/hørt efterhånden mange rapporter fra deltagere, som var i Folkets hus fredag. Hvor det nærmest havde været et mareridt at være der. Vi kunne sagtens se, at der ikke havde behøvet været mange flere mennesker i det lokale, hvor butikkerne holdt til, før det blev helt og aldeles ufremkommeligt. I går var det nogenlunde til at være der, der opstod kun nogle propper af og til.
Men alt i alt var de forskellige lokaler nok for små til dette arrangement. Det var ellers et charmerende sted, synes jeg. Typisk 40'er arkitektur bygget for give den svenske arbejder et mødested. Og mange af de oprindelige træk findes stadig.
Man var jo ikke i tvivl om, hvad der foregik. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på at arrangørerne nok har det lidt som bogstaverne her, når de engang har fået ryddet op og pakket ned i dag. Lidt (måske endda meget) rystede og trætte. For jeg kan ikke forestille mig, at de ikke allerede har fået færten af den kritik der helt sikkert vil komme bagefter.
MEN det der var væsentligt var jo udstillingerne og butikkerne. De sidste fandt vi nemt, de første ville det være dejligt at have et lille oversigtkort over, hvor man kunne finde. Vi nåede kun Lapphexornas udstilling i Allégården. Et andet gammelt charmerende hus. Her udstillede Åsa Wettre nogle af de gamle svenske tæpper, som hun har vist rundt omkring i verden, sidst i Tokyo.
Et temmeligt ringe billede af et af tæpperne. Jeg har set udstillingen for nogle år siden på Koldinghus og det var måske derfor jeg ikke syntes det var helt fantastisk. Det syntes jeg til gengæld det var, da jeg så udstillingen i Kolding. Men historierne bag og det at vide, at man står over for et stykke ægte kulturhistorie, er stadig betagende.
Og gåturen dertil var i hvert fald ikke grim
Og sporvognene. Dem kunne vi jo heller ikke tage øjnene fra. :-)
Da vi nåede tilbage til Järntorget igen købte vi en is og sad i solen og nød det. Det var da Håkan kom forbi - ikke helt, men næsten.
Ellers var det jo dette det handlede om
Et af bidragene til konkurrencen som handlede om at bygge bro. Desværre har jeg ikke fået taget billede af skiltet, som viser, hvem der har lavet dette fine tæppe, så det kan jeg ikke fortælle. Heller ikke om nogle af de andre, for den sags skyld.
Blå er min yndlingsfarve. Det ville man ikke tro, når man ser mine indkøb...men mere om dem senere.
En af Åsa Wettres gamle dukkesenge med tæppe.
Og en sjov lille mappe fra en af butikkerne. Jeg så en lille pung, hvor det samme stof var brugt, men det var nok desværre udsolgt.
Da vi kom tilbage til Folkets hus gik vi en tur gennem butiksområdet igen og fik lidt mere med hjem i poser og tasker.
10 min. over 17 var vi tilbage hos Stena Line og ventede med længsel på at færgen skulle komme tilbage, lægge til og lade os komme ombord. Det gik næsten som smurt - indtil det var tid til afgang. Så var der sket et eller andet med strømforsyningen og vi måtte vente en time ekstra. Det gjorde nu ikke så meget - det havde jo været meget værre hvis det havde været på vejen derop - så vi spiste mens vi ventede, fik tid at shoppe og så mødte vi desuden to hyggelige damer, hvoraf vi kendte den ene, mens jeg kun kendte den anden af navn, fra QuiltSkandinavia. Vi snakkede længe om vores oplevelser, så på indkøb osv. osv. På vejen op snakkede vi desuden med et andet medlem, så det var rigtigt hyggeligt. Og vi mødte også et par stykker i Folkets hus, men ikke så mange som vi havde forestillet os.
Selvom vi var der så kort tid så fandt vi nu alligevel ud af hvor hyggeligt og fint der er i Göteborg. Så vi kommer helt bestemt tilbage en dag. Det tager jo ikke sååå lang tid, overfarten er i hvert fald hurtig. Det der tager længst tid er køreturen til Frederikshavn.
Åh, ja, og her er Håkan da forresten. Når jeg tænker over det, så var der faktisk en på færgen, som kunne minde om ham. Hvem ved, måske mødte jeg ham alligevel?
