Sådan har jeg også følt mig i dag..
For jeg har været på arbejde igen. Lidt mere end jeg havde regnet med at skulle. Der skulle ryddes op og gøres lidt rent i billedkunstlokalet.
Men det viste sig at lærer og pedel havde misforstået hinanden, så de to udstillinger, som stadig ikke var taget ned i festsalen, måtte fjernes i en vis fart, inden vi kunne komme i gang med det vi egentlig var kommet for. Meldingen i går var at de måtte blive stående til i dag. Ikke noget med et bestemt klokkeslet hvor de skulle være væk. Men det var altså en fejlfortolkning.
Så det har været en lang og trættende dag igen. MEN nu har jeg ferie. Og jeg er faktisk begyndt at kunne "mærke" det. Jeg er også begyndt at være glad for at det er ovre det hele. Måske ikke så meget selve "skolegangen", men eksamen.
Dét har været helt vildt anstrengende, både fysisk og mentalt. Masser af følelsesmæssige op- og nedture, nervøsitet på egne og andres vegne, skrækken for at glemme noget vildt vigtigt til eksamen (feks. et USB stik med en film, som man helst skulle have vist) Man lever fuldstændigt i sin egen verden, hvor man slet ingen føling har med hvad der foregår uden for.
Da jeg endelig var færdig på seminariet tog jeg en tur til Lemvig og gik på torvet hvor jeg købte endnu en lyserød pelargonie. Og så var jeg i Bageriet, hvor jeg skulle have fat på en gave til min makker derfra. Og jeg købte da også en til hende. Men jeg købte også en til mig selv. Det har jeg vel også fortjent. Denne her var der heldigvis endnu :-)
Man kan vist godt se at det er kanden fra forleden. Den er SÅ sød, synes jeg. De to andre var der også endnu.
Til min makker købte jeg to glas med et fint netmønster på. Dem var der også flere af og de så allesammen ud som om de hellere end gerne ville med mig hjem.
I morgen er det Quilt in Public Day og der er et arrangement hos min lokale stofforhandler. Jeg overvejer lidt om jeg skal afsted til det. Så kunne jeg jo også køre forbi hos Bageriet og tage et par af de stakkels små glas med mig hjem...
