Forleden da jeg var på udflugt skulle jeg slå lidt tid ihjel i Lemvig, inden jeg skulle videre til Ulfborg og omegn. Jeg brugte noget af tiden til at vinduesshoppe hos Det Gamle Bageri. Der var en farligt masse nyt - og jeg ville gerne have købt det hele...
Denne her lille kasse - og den gamle køkkensofa den står på. Som er helt fantastisk - og meget shabby, som man kan se.
Jeg må have et glas mere. Det ser meget bedre ud med tre!
For snart 3 år siden var jeg med engelskholdet i London og der så jeg cricketbolde, som jeg siden har fortrudt, at jeg ikke købte. Dette er baseball bolde, de kan vist godt gøre det ud for en erstatning. Selvom de andre var meget finere - blanke og brune.
Et fuglebur har jeg nu ikke lyst til, selvom jeg godt kan se rundt omkring, at det er meget trendy. Og fine er de da, også denne, men jeg kan alligevel ikke helt se fidusen.
Så vil jeg hellere have vasen her eller bare den lille grønne skål.
Ved vejs ende var der også meget fint at kigge på.

Vores værtinde er meget optaget af filtning. Og er rigtigt dygtig til det.
De her er dog lavet af de kvindelige gæster til hendes 50 års fødselsdag fornylig. Kun et par stykker af dem havde prøvet nålefiltning før, så det må da siges at være nogle fine billeder hun fik fra dem.