I dag har jeg været på en fantastisk inspirerende tur - i løbet af de 4 timer jeg har været afsted har jeg både nået at være hos trykkeriet, i min lokale patchworkbutik, på TO loppesalg, i en kiosk, en brugskunstbutik med nedsættelser, i Netto og sidst men ikke mindst på besøg hos denne dame
Her i lokalområdet er der hvert år et arrangement kaldet Åbne døre, hvor man kan komme rundt og kigge hos forskellige kunstnere og kunsthåndværkere. Og derfor var jeg på besøg hos Lone.
Det var helt utroligt hyggeligt og spændende at se, hvordan hun bor/arbejder. I det hus, som indtil for nogle år siden var Jane Aamunds. Længe før hun købte det, tilhørte det min svigerfars fætter.
Jeg ville gerne have taget billeder af inspirationsbordet i hendes arbejdsværelse, hvor der er udsigt over fjorden. Eller de fantastisk fine buketter hun har stående overalt. Men jeg havde ikke kameraet med ind, så det blev "kun" til billeder af hendes krukker udenfor.
og udsigten fra gårdspladsen:
Over mod naboens køer
Sådan ser "indkørslen" ud
Et utroligt smukt sted.
Jeg købte en lille skål, som jeg skal vise senere.