Trädgårdsfredag er SVTs haveprogram i år. Hver fredag kl. 21.30 på SVT2.
Det er suverænt det smukkeste haveprogram jeg nogensinde har set. Det er filmet helt utroligt smukt og programværterne er noget for sig selv. :-)
Man kan nå at se afsnit 3 af 12, hvor det vises hvordan man laver fantastisk flotte buketter. Men hvert program er værd at se og der er 4 i alt, som stadig kan ses via websiden. Ud over havetips, så laves der også mad hver gang, med råvarer fra haven.
Billedet har jeg lånt fra en blog. Jeg havde adressen i et link her, men der var bøvl med Firefox den dag jeg begyndte på indlægget, så linket døde. Jeg har ledt og ledt, men kan ikke finde tilbage til hvor jeg fandt det. Hvis jeg skulle finde det igen, så skal jeg nok fortælle, hvor det var. Der var også et par andre fine billeder fra haven.Og jeg har med vilje beholdt billedet så stort, jeg synes det er en skam at lave det mindre...
Red.: (april 2011!) Bloggen, som billedet er lånt fra, hedder Vintagelover. Indlægget om besøget i Mandelmans have, findes her.