I dag fik jeg min udgave af kataloget (som det egentlig er) til udstillingen på V&A - som åbner på lørdag.
Det er en fantastisk flot bog. Jeg havde ikke bladret ret langt før jeg var helt betaget af i første omgang billederne. Men der er ingen tvivl om, at teksten også er interessant.
Der er historier om quilte og de der har lavet dem - vævet ind i afsnittene om de forskellige tidsperioder. Bagest er selve kataloget over de tæpper, som bliver vist på udstillingen.
Dette er desværre ikke med, det er mit yndlings.
Jeg er overbevist om, at Kaffe Fassett har set dette. :-)
Og her er et eksempel på et af de nyere tæpper.
Jeg synes helt bestemt, at man skulle købe bogen, hvis man interesserer sig for gammelt patchwork og quiltning. Og skal man se udstillingen, må man have den. Jeg købte den hos The Book Depository
Jeg er forøvrigt glad for, at jeg har købt den nu, så jeg ikke skal have den med hjem i kufferten fra London, for den er tung!