I dag har jeg været så sur på mig selv som aldrig nogen sinde før. For en gangs skyld kiggede jeg nemlig ikke på skolens intranet, inden jeg tog hjemmefra.
Og det kom jeg slemt til at fortryde, for hvis jeg havde gjort det, så ville jeg have opdaget, at mit tyskhold var ude at se teater på en anden skole. Så jeg havde ikke behøvet møde før kl. 12!
Jeg udnyttede ventetiden med at køre til Lemvig for at købe lidt småting, bla. stof til at applikere min Dresden Plate ned på. Det er det jeg helst vil have med i morgen. Men fordi jeg ikke havde selve blokken med købte jeg lidt forskelligt. Jeg tror nu nok, at jeg er blevet enig med mig selv om, at det bliver dette her.