Fredag d. 30. april var den STORE dag. Vi skulle se udstillingen Quilts 1700-2010 - Hidden Histories - Untold Stories.
Vi havde bestilt billetter til kl. 10 - hvor museet åbner. Da vi nåede frem så her sådan ud
Efter lidt løben frem og tilbage - med tasker til garderoben, som ligger ved hovedindgangen, hvor vi ikke skulle have vores billetter, fordi de var bestilt - kunne vi endelig komme til sagen.
Jeg lejede en iPhone med ekstra materiale om et udvalg af tæpperne og det vil jeg helt klart anbefale til alle som evt. skal se udstillingen. Det var virkelig et godt supplement til de skilte, som var ved alle tæpperne. Og da jeg gik derfra, var jeg praktisk talt overbevist om, at jeg skal have en iPhone. :-)
Bortset fra, at der især i begyndelsen var en del, som ikke kunne finde ud af at holde sig på afstand af dette
så alarmen lød ustandseligt, så var der ikke noget at klage over.
Den dæmpede belysning gjorde, at det føltes hyggeligt, og at man ikke tænkte så meget over, at der - efterhånden - var mange mennesker omkring en. Det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg ind i mellem var i min egen verden sammen med kommentatoren på iPhonen.
Udstillingen er bygget op over bestemte temaer, i fem afdelinger.
Den del af udstillingen, som gjorde størst indtryk på mig, var den sidste, Meeting the Past, hvor bla. The Rajah quilt (som dog ikke er en quilt rent teknisk) var udstillet. Dette store arbejde (3,25 m x 3,37 m) blev lavet af kvindelige fanger, som skulle sendes til Tasmanien i 1841. De fik bla. 2 pund stof og 100 synåle med. Når man tænker på forholdene dette tæppe er lavet under, så må man bare være imponeret.
Et lignende nutidigt projekt, som er opstået på samme baggrund som The Rajah quilt, er dette
Det er syet af mandlige indsatte fra Wandsworth Prison - via Fine Cell Work, som bygger på Elizabeth Frys tanker om, at forsøge at give folk, som er frihedsberøvede, en fritidsbeskæftigelse, som er meningsfuld og som i dette sidste tilfælde, også lader dem tjene penge - tingene bliver solgt, bla. via Fine Cell Works webshop. Tæppet er bestilt af V&A til udstillingen.
Quilten er, som man kan se, baseret på sekskanter. Delen til venstre viser fængslets "layout", som det har set ud siden det blev bygget i 1851.
Videoen fortæller historien om både tæppet, fængslet og Fine Cell Work.
finecellwork video from Fine Cell Work on Vimeo.
Alt i alt er det en rigtig flot og spændende udstilling, som jeg gerne ville se een gang til.Vi nåede også forbi butikkerne. Man bliver faktisk ledt direkte ud i boghandlen, hvor man kan købe al den merchandise som er lavet til udstillingen. Jeg købte bla. nogle af reprostofferne, en pin, en sticker og to poser slik(!).
Da vi var færdige med at se udstillingen gik vi ud for at spise. Og endte hos Madsen.
Derefter gik vi igen tilbage til museet og så bla. noget af tekstilafdelingen. Halvdelen af vores rejseselskab var taget ind til byen for at se på nogle af turistfælderne, men vi skulle mødes for at spise sammen.
Inden vi forlod stedet helt, opdagede vi, at der foregik et eller andet ved et bord i forhallen. Det viste sig at være forberedelserne til det, som skulle foregå senere om aftenen. Hver fredag er der sent åbent og den sidste fredag foregår der noget helt specielt. Man kan se billeder fra tidligere fredage her.
Denne gang hed temaet Stitched Up og det som foregik ved bordet var, at der blev uddelt poser med stof, skabeloner, nål, tråd og saks. Så kunne man sidde hvor man ville og sy. Med et glas vin og god musik.
Desværre skulle vi jo gå, men vi fik dog - efter en del besvær - hver vores lille pose. Der var allerede en vældig hyggelig stemning.
Da vi endelig mødtes med de andre, havde de lige fået kaffe og kage og var ikke så sultne, at det gjorde noget. Derfor skulle vi først spise ved 20-tiden. Og dermed gik vi glip af hele arrangementet. Det ærgrer jeg mig stadig helt vildt over! Jeg ville SÅ gerne have siddet og syet sammen med en eller anden gammel skulptur, mens jeg hørte DJ Johnny Chrome and Silver spille evergreens fra 50erne - på gamle lakplader.
