Lørdag havde vi planlagt, at vi ville på Portobello Road. Vi kom ikke helt så tidligt afsted, som vi først havde snakket om. Næste gang tror jeg det vil være en fordel at finde et sted i området, hvor man kan spise morgenmad. Det varede i hvert fald ikke ret længe, inden vi slet ikke var alene mere.
Det var egentlig ikke fordi der var så voldsom trængsel, i hvert fald ikke, hvis man holdt sig fra fortovene. Men folk standsede helt umotiveret op eller kunne ikke finde ud af at holde til højre (det er vel fordi man som brite er vant til at holde til venstre..??) så det tærede på ens tålmodighed.
På vej mod alle herlighederne var der også meget fint at kigge på.
Og der var meget sjovt at se - og at købe.
Jeg var f.eks. meget forelsket i de her
Men jeg var begyndt at bekymre mig (unødigt skulle det vise sig) for min bagages vægt, så jeg valgte at springe over. Men næste gang....
Jeg nøjedes med at købe en lille rød dåse, som har indeholdt bånd til skrivemaskiner. Sælgeren havde også OXO dåser, som jeg synes er så fine. Men jeg bestemte mig til at vente med at købe. Det fortrød jeg..
Vi kom også forbi et sted, som så meget fascinerende ud for kvinder som næsten dagligt bruger symaskiner.
De var overalt.
Vinduerne så også ud som her. Men ingen af maskinerne var til salg. For i virkeligheden var det kæden Allsaints Spitalfields flagshipstore - det sidste hørte jeg en dansk dame oplyse sin ledsager om.
Det kunne have været interessant at vide, hvor mange der var. Og hvem der støvede af. Maskinerne i vinduerne var i hvert fald meget støvfrie!
(Denne del af markedet kunne være taget ud af filmen Notting Hill. Dette klip. Vi var faktisk heller ikke så langt fra The Travel Bookshop - fandt jeg ud af i går)
Efter nogle timer blev alt maseriet for meget. Vi begav os på vej mod "udgangen" - og pludselig var vi blevet væk for hinanden. Vi var ellers kun to, som skulle følges ad og jeg syntes lige Kristine var bag mig - men det var hun ikke.
Lige inden havde hun fortalt mig, at hun ikke kunne finde sin telefon - men at den i øvrigt ikke var tændt, så det var også lige meget. Samtidigt fik jeg en SMS fra de tre andre - de gad ikke være der mere, ville tage toget tilbage og tage Lena, som var blevet på hotellet med til Kew, hvor vi efter planen skulle besøge patchworkbutikken der.
Jeg blev ærlig talt helt hys, for jeg kunne se i ånden at vi skulle tilbringe resten af dagen med at kigge efter hinanden i hver sin ende af Portobello Road. Men endelig fik jeg mig da taget sammen og gik tilbage til stedet, hvor vi skulle handle. Og der var hun. Handel blev det ikke til, vi blev enige om, at vi hellere måtte skynde os tilbage til de andre, som var gået med til at vente på os. Men vejen tilbage var lang og uanset hvor vi gik, så gik vi mod strømmen....
Men vi blev genforenede med de andre og vi kom afsted mod Kew og vi fandt også nemt butikken. Som er sød og lille og fuld af bla. Kaffe Fassett stoffer.
Desværre havde indehaveren frygtelig travlt med at få lukket til tiden - 14.30, fordi der var lang weekend, mandag var Bank Holiday Monday, så hun og hendes familie skulle på tur. Men vi var nu glade for at vi nåede det.
Vi nåede også butikken til Kew Gardens. Vi havde for lidt tid til at ville give 13,50 pund for at komme ind og se selve haven. Det må blive en anden gang.
Vi tog hjem igen og slappede lidt af, indtil vi skulle spise og så var der Show and Tell på Lillian og Margits værelse.
Det var i sandhed et imponerende skue!
Jeg fik sør'me også overrakt en gave. En samling Tilda stoffer. Som tak for mit store arbejde (syntes de andre) med at arrangere, bestille og gøre ved. Det syntes jeg nu ikke var nødvendigt, eftersom jeg bare har syntes det var sjovt. Men det var da bestemt dejligt! Vi så et sødt tæppe hos Tikki - som vi vist alle blev helt betagede af.
Vi så kittet til det, men der var ingen, som ville have det med hjem. Men man kan faktisk købe mønstret alene - opdagede jeg efter vi var kommet hjem. Men nu har jeg da i hvert fald stoffet til det. :-)
Søndag formiddag tilbragte vi på V&A igen. Jeg ville så gerne se William Morris og co. afdelingen og denne gang lykkedes det os at finde den. Det var meget interessant og der var meget smukt at kigge på, men det var sandelig ikke til at tage billeder der - ku' jeg se, da jeg fik billederne lagt ind på computeren.
Så her er et billede af "lysekronen" i forhallen
Og dens skygge
Tre af os valgte at springe over Harrods. Margit lovede at de nok skulle tage billede af mindestuen til ære for Diana og Dodi. Det så jeg nemlig ikke sidst jeg var der. Gad vide om det får lov at blive, nu hvor biksen er blevet solgt...?
Hjemturen forløb forholdsvis stille og roligt, med én undtagelse. Jeg havde - helt uden at tænke over det - puttet min La Source sæbe i min håndbagage. Så den fik jeg ikke med hjem.
Det var ellers det eneste jeg på forhånd havde bestemt at jeg skulle købe, hos Crabtree and Evelyn i Covent Garden, fordi det ikke er til at skaffe den herhjemme..
Så det var da en lidt træls ende på en ellers glimrende tur.
