I går kastede jeg mig endelig over en UFO, som har været en UFO alt for længe.
Nemlig dette tæppe, som jeg syede til Tobias, da han blev konfirmeret. Det er et par dage siden - han bliver 22 i år...
Der er flere grunde til at det ikke er færdigt. Det er frygteligt bøvlet at quilte, fordi jeg har valgt at quilte i alle firkanterne, så det skal drejes rundt og bakses ind i maskinen, hver gang jeg quilter en firkant. Og så er min maskine jo i udu, så jeg har ikke gidet at gøre det, fordi det ikke ville blive pænt.
Men nu har jeg lånt min søsters symaskine (som lige har været til service, så den må jo kunne sy rigtig fint!) og jeg er kommet i gang igen.
Jeg glemte at holde styr på hvor mange jeg nåede at få quiltet, men jeg tror det var mindst 15. På et tidspunkt talte jeg de store u-quiltede firkanter. Da jeg nåede til 26 mistede jeg viljen til at leve - eller i hvert fald til at tælle videre. Men der var vist ikke flere af dem. De små er der nok stadig ca 75 af, som ikke er quiltede..
Jeg vil have det færdigt til Vesterhavsgruppens udstilling i Kammergalleriet i Lemvig til juni. Nu skal det bare være færdigt.
Jeg kom ikke til at sy Wonky Crosses, men det gør nu slet ikke noget..
