via imgfave.com
Dr. Seuss er ikke særligt kendt uden for sit hjemland USA. I Europa kendes han sikkert mest for How the Grinch Stole Christmas!, som blev lavet til en film med Jim Carrey. Men overthere er han højt elsket.
I virkeligheden hed den gode doktor Theodor Seuss Geisel, men er altså mest kendt under sit kunstnernavn. Han har skrevet flere børnebøger, i 1957 udkom bla. The Cat in the Hat - som alle amerikanske børn kender - fordi den oprindeligt er skrevet som en læsebog. Ud fra en liste med 250 ord, som børn i 1. klasse skulle kunne genkende brugte han 223 fra den - og 13 som ikke stod der.
Han har desuden også opfundet et ord. Ordet nerd, som på dansk er blevet til nørd. Det optrådte for første gang i bogen If I Ran the Zoo fra 1950.
Den officielle hjemmeside Seussville er fuld af sjove aktiviteter, spil og andet med figurer fra bøgerne. Men lad være med at skrue alt for meget op for højttalerne!