Normalt plejer jeg jo at skrive et indlæg hver gang der har været et møde i Vesterhavsgruppen. I lørdags var der møde - endda vores efterhånden legendariske juleafslutning med julefrokost, så jeg burde kunne skrive et langt indlæg med masser af billeder af fint sytøj, lækkert mad, spændende pakker (vi spiller også pakkespil) og glade deltagere.
Men jeg måtte først til begravelse. En begravelse, som foregik fra Harboøre kirke, fordi vi stadig er kirkeløs her i byen. Derfor måtte følget køre tilbage til Thyborøn til jordpåkastelsen på kirkegården - og så var der kaffe og snitter på Restaurant La Mar. Og det lyder måske lidt underligt, men det var en hyggelig og meget stemningsfuld begravelse, især i kirken, hvor der var solosang - "Fuglene letter mod vinden" af Henning Toft Bro og hvor et af børnebørnene til Madsen holdt en meget smuk tale ved kisten. Og hvor højtideligheden blev indledt med "Vær glad for hver dag du har" udsat for orgel.
Madsen var gift med Marie, som var hos min svigerfar, når der var fester. Hun serverede og styrede med overblik og ekspertise. Imens sad Madsen derhjemme i sin gode stol og underholdt sig måske med børnebørnene - og fortalte drabelige historier - historier, hvor man nok godt kunne trække en tredjedel fra.
Men en af de drabeligste var sand. D. 24. november 1938, oplevede han som 18-årig fisker at være den eneste overlevende ved et forlis. Bagefter måtte han gå rundt til enkerne, som sad tilbage med deres små børn - og høre på, at de bebrejdede ham, at han havde overlevet - han som var uden familie og forpligtelser - mens deres mænd var blevet derude.
Siden var den dato forbundet med uheld, han faldt bla. i havet den samme dato nogle år senere. Så til sidst valgte han helt at blive hjemme d. 24. november.
Jeg nåede at få kaffen og pakkespillet med i Ramme (og nåede lige at tage dette billede af ivrige pakkespillere.) Men det var nu ikke det samme ikke at være med til det hele. I år begyndte vi endda en time tidligere, så de andre havde været i gang længe, da jeg endelig dukkede op ved 14-tiden.
Men jeg var heldig - jeg fik to fine gaver i pakkespillet, i modsætning til i tirsdags, hvor vi havde afslutning i en af vores sygrupper. Der har vi også to gaver med, men den ene skal være en hadegave. Og sådan en "vandt" jeg. En pose brunt "lyssand", som i følge den glade giver, dufter skrækkeligt af kanel.