I Marcel Proust roman sættes handlingen i gang, ved at hovedpersonen pludselig mindes noget, da han mærker duften af madeleinekager.
I morges læste jeg på Monas blog, digtet Rejseminder af Sophus Clausen. Indlægget handlede om resedaer og i digtet nævnes nøddebrune øjne. De to ting koblede sig i min hjerne og fik mig til at mindes en duft og en blomst. Men jeg fandt snart ud af, at blomsten jeg kunne huske ikke var reseda.
Og så gik jagten ind via Google. Brune blomster og duft var hvad jeg kunne huske. Det var jo ikke alverden - og navnet var ved at dukke op i mit hoved, men blev ved at forsvinde, inden det nåede rigtigt op til overfladen. Men pludselig - pling! så var det der. Gyldenlak. I dag en helt glemt plante - tror jeg - men min bedstemor havde den i haven, er jeg ret sikker på. Mindet om den og dens duft stammer i hvert fald fra min barndom.