Jeg har tit lyst til at flå overskabene ned i vores køkken. Nu har en af mine veninder lige gjort det i sit køkken, og det er jo så meget lysere og lettere at se på. Hun har dog ikke hængt hylder op, men fået lavet et utroligt fint indbygget skab med glaslåger, i en niche, hvor hun før havde køleskabet.
Men hos os er der ikke helt så meget plads. Vi kunne måske få plads til et skab bag en dør, hvor vi nu har en "reol" hængende.
Og selvom jeg er tilbøjelig til at holde med Isabella i, at emhætter er noget opreklameret f*s, så kunne jeg nok alligevel ikke undvære den. Og jeg kan da lige forestille mig, hvor fedtede alle glassene, som står på hylden, her på billedet, ville blive - inden man kunne nå at sige emfang.
Kilde