Det blev nøjagtigt så godt, som jeg havde forestillet mig.
Der opstod dog en mindre krise undervejs (hos mig) Det viste sig, at reolerne ikke var ens i farven, de har sikkert fået samme behandling, men den, som hele tiden har hængt i køkkenet, var ikke helt så hvid og fin, som den, som har hængt i syværelset.
Jeg kunne ikke blive enig med mig selv, om jeg kunne leve med det eller om jeg måtte vente en to-tre dage, mens de blev malet, på at de kunne komme op at hænge. Jeg valgte at leve med det. Og nu lægger man virkelig heller ikke mærke til forskellen... måske fordi den mørkeste blev hængt nederst. :-D
Det tog lang tid at finde ud af, hvilke ting der skulle stå på de to nederste hylder og hvordan de skulle stå. Og jeg er ikke helt sikker på, at det skal være som det er. Marco Friis krusene falder lidt udenfor rent farvemæssigt, men de er for fine til at sætte ind i et skab, synes jeg. Jeg skal også have fundet ud af, hvad der skal hænge på væggen. Formen tror jeg skal blive, måske som det eneste. Og så skal jeg da have fundet et andet sted at have mine stearinlys. De skal i hvert fald ikke blive i kanden...
Det bedste er, at min Blå Olga sovsekande langt om længe har fået en permanent plads, at den ikke bare er stillet hen et sted, for ikke at være i vejen.
Jeg spekulerede også lidt frem og tilbage over, hvad der skulle stå på den øverste hylde, hvor ingen af os kan nå uden at stå på et eller andet. Jeg stillede mine gamle krukker til gryn, mel og sukker derop. Der er hverken mel, sukker eller gryn i dem. Dvs. i den med gryn er der lidt småpenge. :-)
Det betød også, at vi måtte finde ud af, hvad vi skulle stå på, hvis vi skulle få brug for at nå den øverste hylde. Og i et hus, hvor der er en overflod af ting, var det ikke svært at finde en skammel eller to. Det ser også rigtig fint ud og katten har indtaget pladsen flere gange.
Så alt i alt er alle glade. Måske på nær hunden, som ikke kan finde ud af, at skuffen med tandbørster er flyttet med Moppekommoden over på den anden side af bordet. Hver aften, når han er færdig med at spise, går han troligt om bag døren og gør. Vi har vist ham den nye placering flere gange, men han kender åbenbart godt det gamle ordsprog You can't teach an old dog a new trick!
