var vi heldigvis i går og ikke i lørdags, som det en overgang var meningen, at vi skulle have været. Det havde været nærmest uudholdeligt om lørdagen, fordi der var så mange mennesker og så dårligt indeklima, hvor butikkerne holdt til. Der var desuden betongulv, så det var heller ikke en fornøjelse at gå rundt derinde.
Men selvom det måske lyder lidt negativt, for vi syntes heller ikke der var så meget nyt og vi var også skuffede over udstillingen, så synes jeg egentlig, at vi alligevel alt i alt havde et godt Træf og at vi kom hjem med, i hvert fald for mit vedkommende, lidt, men godt!
Det var svært at tage billeder. I hvert fald med mit lille skodkamera. Der var kunstigt lys de fleste steder og det syntes det slet ikke om. Men et enkelt sted var der dagslys - ovenikøbet fra et ovenlysvindue, så her er puderne, som Hanne Wellendorph har designet i anledning af jubilæet. Alle modellerne, som var i hæftet, som fulgte med Kludemagasinet i foråret, var udstillet.
Anette Søgaards pude fra samme publikation.
Ellers var jeg mest betaget af Nordsjællands Quiltelaugs fælles projekt med små ophæng. Desværre var der ikke nogen forklaring med, så man kunne få lidt at vide om evt. emne, stof, teknik osv. Jeg havde en hyggelig snak med en anden besøgende, om hvordan mon det hele var lavet. Men det havde været dejligt, hvis der havde stået noget om det.
Dette billede er syet af Anette Worsøe.
Det synes jeg var rigtig fint. Billedet (fotografiet) er til gengæld ikke særligt smukt.
Dette er syet af Rita Strange Jensen og hende mødte jeg lidt senere, så jeg kunne jo have spurgt hende, men det var i sidste øjeblik og vi havde lidt travlt, så det glemte jeg selvfølgelig.
Dette smukke tæppe er Lis Tønnesen mester for.
Noget andet, som jeg (og min makker) syntes var interessant, var de såkaldte Hviskestykker. Det var 8 små ophæng, som var inspirerede af hinanden. Desværre er der ikke eet billede af dem, som er så godt, at man kan se, hvad det forestiller. Men første ophæng havde bl.a. en harlekinmaske som motiv, næste havde Harlekin med masken, næste syerske var gået over til klovnen, hun havde fundet inspiration i en titel af Paul Gallico, Le klovn - græd hjerte. Sådan fortsatte det indtil det sidste endte i en fortolkning, som var meget mere utraditionel end de øvrige, og hvor emnet var mælkebøttens evne til at skyde op af asfalten.
Efter at vi havde set udstillingen gik vi en sidste runde blandt butikkerne og fandt lidt mere spændende.
Og tænk, jeg gjorde nøjagtigt det samme fund hos Kræmmerhuset, som jeg gjorde sidste år - og også i sidste øjeblik. Denne gang var det bare stoffer fra Amy Butler jeg fandt.