Det gav jeg mig i kast med, da jeg var til fødselsdag i går. Til tider følte jeg mig helt uselskabelig, fordi jeg blev så optaget af det. Og det var sådan set ikke, fordi det var svært, for jeg nåede kun at strikke kanten, som består af 5 pinde vrang.
Selve cirklerne kastede jeg mig først over, da jeg kom hjem. Og godt for det, for ellers havde jeg nok, ud over at være uselskabelig, også brugt et uhøvisk sprog. Jeg kan ikke finde ud af det. Dvs. det kan jeg nok, jeg gør som der står, men jeg synes det bliver - noget underligt noget.
Cirklerne laves med forkortede rækker, men man bliver ikke færdig med det, så at sige. Desuden slår jeg hele 3 gange om den samme maske. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at det må være forkert. Selvom jeg gør, som der står i opskriften...