Tidligt på sommeren købte vi et sæt hjul, som skulle sættes på en bænk vi har i vores gang. Der er ikke meget plads, så det ville blive så nemt at flytte med den, når der skulle gøres rent.
I søndags skulle de langt om længe sættes på. Og så var pladen hjulet sidder på for stort til benet på bænken. Ud over at blive lettere irriteret over, at den gode idé ikke kunne gennemføres, så var det også en smule træls at have 4 flotte hjul med kuglelejer og det hele, til at ligge til ingen nytte.
Jeg var begyndt at gøre de indledende øvelser til at skifte papir på et bord. Det, der sad, var blevet for tuttenuttet.

Da jeg fik det vendt på hovedet kunne jeg se, at hjulene måske ville passe på de ben. Og det gjorde de, så ud over at få nyt papir på - som egentlig bare er for sjovs skyld - så fik det også hjul.

Det er lidt minimalistisk pyntet, men det her er lige, hvad jeg synes, der skal være nu.

Det nye bedelysglas i godt selskab med en kande, købt i Sydfrankrig og en stage købt på Fenskær efterskole i Nr. Nissum. Papiret er tapet fra Designer's Guild købt hos Anne-Mette.