Vi er hjemme igen - fra en aldeles udmærket ferie, som sluttede med et lidt hæsblæsende program.
Før vi forlod Svendborg måtte vi lige gennem det sædvanlige selvplageri og se Ærø-færgen lægge til og fra igen.
Efter det var overstået satte vi kursen mod Fåborg, hvor vi ville besøge den gode slagter en sidste gang, bl.a. for at få provianteret til frokosten på vejen hjemad.
Jeg kiggede et par steder mere - i fredags, da vi var i byen første gang, var der en del butikker, som enten var lukkede eller som jeg ikke nåede. En af dem var en antikbutik, Almuen Restaurering, som så ret interessant ud, set på afstand. Det blev ikke mindre interessant, da man kom tættere på. Ved siden af selve butikken er der nemlig en vognport fyldt med ting og sager.
Det endte nu med, at jeg slet ikke gik ind. Der sad nemlig en seddel på døren, hvor der stod, at ejeren arbejdede i værkstedet, og at man bare skulle gå ud i gården, hvis man ville noget. Men jeg bestemte mig for, at jeg ikke ville forstyrre ham.
Vi satte kursen mod Odense, hvor vi skulle hente Bolette ved toget. Undervejs spiste vi frokost på en rasteplads udenfor Fåborg. Vi snakkede om at blive lidt, for vi havde god tid, men der var for meget larm fra trafikken. Men det var i hvert fald en rigtig god sandwich jeg fik fra slagteren.
Vi nåede Odense i fin stil, så jeg travede også en hurtig tur gennem IKEA. Indkøbene var beskedne, jeg har vist aldrig brugt så få penge der. Men jeg fik et par arkivkasser til alle de udklip jeg har fået samlet gennem de sidste ugers udrydning af diverse ugeblade og månedsmagasiner.
Bolette blev afhentet på Odense banegård, hvorefter vi tog en hurtig tur op og ned ad Vestergade. Jeg var selvfølgelig hos Tante Grøn, hvor jeg bestemt heller ikke gik shop amok. 10 tøjklemmer og en rulle snor blev det til...
Endelig, sidst på eftermiddagen, nåede vi det sidste fynske rejsemål. Brenderup højskole, hvor Bolette de næste 41 uger skal følge linjen Global forståelse.
Vi håber meget, at hun bliver glad for at være der! Hun deler værelse med en kineser, så muligheden for at snakke engelsk er i hvert fald til stede.
Klokken 21.49 holdt vi foran hytten herhjemme og var bare klar til at falde om i vores senge.
*Overskriften er, endnu engang, et, lettere omskrevet, citat fra Matador. Som DR forøvrigt genudsender fra d. 8. september, som modtræk til TV2s Danmarks største stemme. Jeg forstår egentlig ikke, at der kan være flere uopdagede talenter i dette lille land, med alle de X- faktor, Scenen er din og Grib mikrofonen programmer, der har været vist gennem årene.