Det foregik jo i lørdags. I god ro og orden, som sædvanligt. Efter alle de "offiecielle" pligter var overstået kastede vi os over nye bøger, blade, mønstre og ikke mindst det, som var blevet færdigt siden sidst.
Og der var meget fint at kigge på.
Lillians Ursula-tæppe. Det er lavet efter et tysk mønster, hvis designer hedder Ursula (et-eller-andet)!
Tove var blevet færdigt med sit Grandmother's Flowergarden tæppe. Dette billede yder det meget mere retfærdighed end det, jeg tog i marts sidste år.
Tove er også mester for dette tæppe med tulipaner, som er quiltet meget flot på maskine.
Else Marie har syet dette fine tæppe i japanske stoffer - det havde været en svær disciplin, fordi der var så mange spidser, som skulle mødes, helst helt præcist.
Bitten har lavet et hyggeligt tæppe med skjortestoffer. Og en pude, som jeg ikke fik taget billede af. Den "forsvandt" inden jeg nåede det.
Margits babytæpper med stoffer fra Peter. De fleste af dem.
Og Tove har også lavet dette flotte tæppe med bl.a. rester fra Kaffe Fassett.
Og endelig havde Else Marie dette fine etui til GPS'en med.
Som man kan se, så har nogle af os været rigtigt flittige. Jeg tror nok, at jeg må stramme mig lidt mere an inden næste møde!