Turen til Odense i går bød på lidt af hvert. Solskin, regn, kø på Vejlefjordbroen, en lille smule fejlkøring og et lidt nedslående besøg på OUH, som var det egentlige formål med en tur til Fyn.
Efter hospitalet, hvor jeg genså flere af de steder, som vi kendte alt for godt for 26 år siden, efter Emil var blevet født, så var vi så heldige, at det var blevet tørvejr og endda også lidt solskin, da vi satte kursen mod centrum. Efter at have indtaget en udmærket frokost i Vintapperstræde fortsatte vi mod det næstvigtigste formål med turen, nemlig Tante Grøn.
Men inden vi nåede helt i mål, blev vi distraheret af en lille samling mennesker - og en bil - udenfor Rådhuset.
Vi blev enige om, at vi da hellere måtte vente og se, hvem det var, som skulle forlade stedet i Krone 65. Efter ca. 10 minutter blev spændingen udløst.
Det var prinsesse Marie, som havde været gæst ved en reception i anledning af Dansk Epilepsiforenings 50 års jubilæum.
Helt surrealistisk næsten, dukkede der også en gruppe japanske turister op! De tog selvfølgelig masser af billeder.
Således ombølget af kongerøgelse skråede vi over pladsen og nåede endelig Tante Grøn.
Jeg havde en seddel med hjemmefra. Bolette vil gerne i gang med at strikke en halsedisse. Favoritfarven var turkis, men den var udsolgt i webshoppen. Det var den heldigvis ikke i den virkelige butik.
Jeg måtte også have en rundpind nr. 9, for det viste det sig, at jeg ikke ejer sådan en. Der var heller ikke nogen almindelig at få, men så kunne jeg jo købe Knit Pro. Så det gjorde jeg. Nu er det spændende at se, om vi kan finde ud af den slags nymodens "pjat".
Ellers købte jeg flere klemmer - og et bundt Kuani. I en farve, der slet ikke klæ'r mig og som jeg slet ikke ved, hvad jeg skal bruge til. Men det var så fint... Vi så forøvrigt også en kendt strikker i butikken. Heller ikke denne gang kunne jeg tage mig sammen til at hilse.
Vi var klar til at vende næserne hjemad, så vi gik tilbage gennem Vestergade og fandt bilen på plads i Filosoffens P-hus. Ud af byen gik det også lidt forkert, bl.a. fordi jeg, ud over at skulle være guide, også skulle passe min venindes telefon, og det var ikke helt nemt at klare begge dele på een gang. :-) Men vi fandt nu vej til Lemvig og jeg blev hentet samme sted, som jeg var blevet sat af 11 timer tidligere.
Der var også andre butikker, som jeg kunne tænke mig at have besøgt, men af uransagelige årsager, så har jeg en vældig aversion med nips og andet unødvendigt dill og dall lige for tiden... :-)
Det var dejligt med et afbræk i flytte-hurlumhejet. Min mand og jeg var i Aulum i onsdags og i morgen er det så endelig store flyttedag.
