
gik turen i går. Selvom jeg var der 10 minutter før officiel åbningstid, så var der allerede masser af biler og masser af mennesker. Men det var dog til at komme omkring og se, hvad de forskellige handlende havde at byde på. Og der var flere spændende ting.

f.eks. havtornsaft, som jeg købte en flaske af, dog hos en anden forhandler end denne.

I baggrunden kan man - ud over den fantastiske gule dør - skimte et par pilenisser. Hvert gang tænker jeg, at i år skal jeg købe en af dem. Men hvert år render min nærighed af med mig - og blæsten heromkring render sikkert også af med den, så det bliver nok aldrig os to (eller tre) Men sjove og fine er de. Hvis man klikker på billedet kan man se det noget større, især hvis man klikker igen. Så er det nemt at se, hvor fine de er.

Det lykkedes mig at tage et billede af døren, uden "forstyrrende" elementer i form af mennesker på vej ud eller ind. Men det krævede nogle forsøg, og lidt tålmodig venten, inden der blev "ledigt". Desværre kan man ikke se det fint udskårne træværk over døren.

Efter ca. en halv time var gården proppet med mennesker, men her kan man nok godt se, hvor hyggeligt der er med de små boder stillet op.
Jeg nåede heldigvis en runde, inden det blev for tæt, så efter at have stået i kø efter et stykke Vesterhavsost og to forskellige slags salt bestemte jeg mig for, at det måtte være nok for denne gang.

Det er rigtig hyggeligt at besøge fyret på denne dag og det er der helt tydeligt flere og flere, som finder ud af. Jeg kan godt se, at det er lidt bøvlet at skulle have det over flere dage, fordi de fleste af de handlende har deres boder udendørs (i år var der også et telt i haven), men jeg synes det ville være en idé at begynde kl. 10, i stedet for først kl. 12. Så er der i det mindste et par timer mere at fordele folk over.
Hvis man er til Facebook, så er der et album med billeder lige her. Og Lemvig folkeblad har også et galleri.