Jeg er ikke færdig med Leftie, men jeg er kørt lidt træt i de lange pinde retstrik, så jeg har kastet mig over Simple Sprinkle, hvis retpinde er knapt så lange.
Jeg begyndte på den for et stykke tid siden, men var - ikke overraskende - ikke tilfreds med de farver jeg havde sat sammen. Det er jeg nu. Men jeg er spændt på, hvordan den arter sig, når man har den på. Den er noget "tung" og slasket i det. Og så har jeg for første gang strikket med Létt-Lopi. Det bliver blødere efter vask, har jeg hørt. Det håber jeg sørme også.