« February 2013 | Main | April 2013 »
Bolette synes, det er på tide med en godnatsang med The Flaming Lips.
Hun var ikke helt enig i, at det skulle være denne, men den er passende beroligende som godnatsang. Og så synes jeg forøvrigt også, at Wayne Coyne er ret beroligende at kigge på. :-)
|
I går tog jeg den helt store påskerundtur. Dvs. jeg havde de sædvanlige steder på programmet, men der kom lidt ekstra til, fordi det var lørdag.
Undervejs kom jeg nemlig i tanker om flere steder, som måske var åbne. Tager man bager og to købmænd med, så var jeg hele 8 forskellige steder...
Allerførst satte jeg min mor af hos Emil og kæresten. Emil skulle stå for den videre transport til Aulum på vej til Billund, hvor han skulle hente Tobias, som var på vej hjem fra studietur og privat besøg i hhv. USA og Canada.
Efter det var ordnet lagde jeg ud hos Møllegården. Hvor man, hvis man har hang til Greengate absolut burde kunne få sin lyst styret. :-)
Både ude
Og inde.
Jeg havde tænkt, at jeg skulle finde et ikke-spiseligt påskeæg til mine "børn", men det blev lidt svært at koncentrere sig om at købe til to yngre mænd på 24 og 26 i denne umiskendeligt feminine butik.
Da jeg kørte derfra kom jeg i tanker om, at der var chance for, at der var åbent hos Linneberg. Det var der. Denne gang var der ikke så meget spændende, syntes jeg, men jeg fik dog en sød "sølv"skål med hjem til samlingen.
Lige på den anden side af gaden ligger Mosters stoffer og også der var der åbent. Jeg havde tænkt, at jeg ville ind og se, om jeg kunne finde "bundstof" til en ny pude. Jeg købte noget, som måske kan bruges.
Og så opdagede jeg, at Solvejg er forhandler af KnitPro strikkepinde, så jeg købte et sæt 4 mm. Det opdagede jeg nemlig for nylig, at jeg ikke har. En anden god (strikke)nyhed er, at hun også er blevet forhandler af Rowans garner. Jeg glæder mig meget, til hun får lidt flere garner på hylderne.
Endelig var det tid til at sætte kursen mod det første af de steder, som var på programmet hjemmefra. Anne-Mette åbnede først kl. 13 og derfor var jeg nødt til at tage det hele i lidt omvendt rækkefølge.
Og alt det fine begyndte allerede udenfor.
Alt var smukt stillet op, som sædvanligt, men jeg syntes der var noget "bart". Men uanset hvad, så var det hyggeligt at få en snak med Anne-Mette om hvilke universiteter der er gode, lærernes position i dagens Danmark og hvor dejligt det er, sommetider at komme hjemmefra i nogle dage.
Det lykkedes mig dog at købe noget, bl.a. æggene som ses på billedet med skålen fra Linneberg. De er grønne - og rå. Så man kan rent faktisk koge dem og spise dem, men det nænner jeg sandelig ikke.
Jeg forestiller mig, at jeg skal prøve at koge dem rigtig længe, så hvide og blomme bliver til en lille hård kugle, som ligger og triller rundt indeni. Men hvem ved, så kan det være, at de mister farven...
Efter en hyggelig time kørte jeg til sidst til Remmerstrand. Jeg overvejede svagt, om jeg skulle springe over Lone og så evt. køre søndag. Men jeg bestemte mig for, at se, hvor mange biler der holdt parkeret langs landevejen. Der holdt ingen, så jeg vovede det ene øje og kørte op til huset. Hvor det sandelig lykkedes mig at få en parkeringsplads.
På hver side af hoveddøren er der altid en flot dekoration. I år så de sådan ud.
Der var "æg" i alle afskygninger.
En af de forkobrede mini-påskeliljer. Jeg havde bestemt, at jeg ville købe en af dem eller en perlehyacint, hvis der skulle være flere af dem. Det var der, men jeg kunne alligevel ikke rigtigt bestemme mig, da det kom til stykket, så jeg købte ingen.
Jeg fik ikke taget så mange billeder, trods det, at der ikke var så mange mennesker (klokken var efterhånden også blevet over 3) men telefonens batteri begyndte så småt at opgive ævred.
Potterne her blev jeg meget betaget af, men jeg synes afgjort, at jeg har nok i forvejen. På et tidspunkt fandt jeg en hvid violkanut og bestemte mig for at købe den. Så slog jeg et sving forbi potterne igen og puttede kanutten i en af dem. Og så var den diskussion ovre.
Her er begge dele i selskab med en lille gul æske, som jeg købte hos Anne-Mette og en ditto metal, som jeg også købte hos Lone.
Det var alt i alt en glimrende dag, men til sidst var jeg nu kun opsat på at komme hjem. Jeg måtte lige et sidste sted, for at handle en smule dagligvarer, inden jeg var helt hjemme.
|
I går opdagede jeg helt tilfældigt, at Anne Fabricius-Bjerre har udgivet endnu en bog. Jeg bladrede den lige hurtigt igennem, men det havde jeg nærmest ikke behøvet, for den skal bestemt også snarest flytte ind her. Jeg har næsten allerede sparet sammen til den. :-)
|
via quirkygranolagirl.blogspot.dk
Sådan hedder blokken, som jeg aldrig kan mindes at have set før*. Men jeg synes den er fin og jeg har lyst til at prøve den. Klik på linket, så er der en fin beskrivelse og flere billeder.
*Når jeg læser teksten, så kan jeg se, at jeg helt sikkert aldrig har set den før, for den er Melindas egen opfindelse.
|
handler billedet om tekopperne, men jeg blev nu fanget af rabarberstilkene i vasen. Det ser flot ud, synes jeg. Og så minder det en om, at nu varer det ikke så længe, inden der er nye rabarber at købe eller plukke i haven.
|
via www.aspoonfulofsugardesigns.com
eller til "reservedelene" er det egentlig. Endnu en sød og anvendelig ting fra damerne bag A Spoonful of Sugar bloggen.
|
til de, som læser i sengen, før de lægger sig til at sove.
Jeg burde lave en, jeg købte Parade's End* i London og jeg falder ret hurtigt i søvn. Ikke fordi den er kedelig som sådan, nærmere fordi den er trykt meget småt - og så er det måske tanken om at skulle gennem 750 sider.
I går aftes lykkedes det mig dog at læse godt 2½ side. Jeg havde ellers regnet ud, at det næsten vil tage mig 2 år at læse den, hvis det skal foregå med samme "fart" som normalt.
* Jeg fik ikke sidste afsnit af TV-serien med, vores boks var fyldt op, så det var ikke blevet optaget. Ærgerligt nok, men jeg satser på, at enten norsk eller svensk TV viser den på et tidspunkt.
|
Jeg føler mig helt euforisk. Jeg vandt kampen med mine lapper, så nu har jeg endelig en færdig Knee Socks blok.
Det er vindt, det er skævt, men det er syet sammen!! Og til perfektionistens lettelse (skidt med at det er vindt og skævt!) så vender alle stoffer med retning den rigtige vej - det kan de i hvert fald komme til, når det engang bliver hængt op på en væg.
(Og til orientering. Der bliver kun den ene!)
|
Fredag var dagen, hvor det helt store slag skulle stå. Vi skulle på Oxford Street og Regent Street, så Bolette kunne få lidt nyt tøj.
Derfor skulle vi have noget at stå i mod med, så vi var på The Polo Bar, en typisk engelsk "caf", hvor man sidder meget tæt og hvor de danske sundhedsmyndigheder ikke ville uddele mange smiley'er. Men maden var glimrende og teen var stærk.
Bolette er hverken særlig høj eller særlig bred, så det er svært for hende at finde tøj, som passer ordentligt i en almindelig tøjbutik. Men hos TopShop har man en hel afdeling med størrelse Petite. Så der lagde vi ud, efter at være stået af toget på Oxford Circus.
Vi tilbragte omkring 1½ time i et infernalsk spektakel af musik, som drønede ud over de handlende og de ansattes hoveder. Akustikken må have været helt umulig derinde, for vi var i andre butikker, som underholdt deres kunder og der var det meget mere udholdeligt.
Heldigvis endte det med et par køb. Det var nemlig en virkelig prøvelse. Ud over at skulle holde musikken ud, så var der også et meget strengt regelsæt for hvem der måtte komme med i prøverummene (eller rettere ind på området med prøverum.) Mænd var helt forment adgang.
Jeg blev udstyret med to stykker ubestemmeligt tøj, et par skrigpink shorts og en "las" af en kjole, som jeg helt tydeligt ikke kunne passe, men så havde jeg en lovlig grund til at gå med. 2 var minimum antallet, da der kun var skilte med tal fra 2, så derfor fik alle, som kun havde et styk beklædning, som de ville prøve, stukket et eller andet tilfældigt i hånden, sådan at de havde to styk...
Da vi var færdige der, var det en hel lettelse at komme ud, selvom vejret ikke var det bedste. Det var overskyet og blæsende. Vi slog et slag ind om Banana Republic og en af H&M butikkerne, men der blev det kun til osning.
Efter de strabadser var vi blevet sultne. Restauranter er det altid nemt at finde, problemet er snarere at vælge, hvor man vil spise. Vi valgte en italiensk restuarant lige over for Liberty, som sidst jeg var der, var en café, hvor vi dengang hvilede ud efter besøget hos Mr. Liberty.
Udefra ser det lidt "billigt" ud, det var det også, men kun i forhold til prisen, ellers er det et godt sted og jeg fik en fantastisk god risotto.
Da vi var affodrede gik vi over gaden til Liberty, hvor jeg havde en mission at udføre.
Jeg havde lovet Bitten, at jeg ville købe et eller andet til hende, fordi hun var så flink at købe en ny (eller endda to) La Source, da jeg "mistede" den jeg selv købte sidst.
Så jeg fik en af de fine poser, som man næsten ikke kan nænne at pakke ud. Det blev den nu i lørdags, jeg glemte bare at tage billede af indholdet. Men det var dette, som var i den.
Jeg købte ikke noget selv, dels fordi jeg ikke syntes der var noget, som var vildt spændende og nærmest uundværligt (det var der!) men ikke mindst, fordi jeg tænkte, at der nok ville være forhandlere af Liberty stoffer på udstillingen søndag.
Vi var omkring i flere af afdelingerne bl.a. så vi på fint porcelæn og masser af blyanter, linealer, notesbøger og meget andet, inden vi gik ud på Carnaby Street.
Hvor en flok - vistnok - italienske damer havde kapret en villig model til et photo shoot.Vi fortsatte ad Carnaby Street og så på vinduer med fantastiske sko.
Nogle af dem mere fantasifulde end andre.
De her, med kaninerne, er tydeligvis særligt eftertragtede, for på skiltet stod der, at der kom ny forsyning samme dag. Det var nok derfor, at der stadig var så mange i vinduet.
Shakespeare holder øje med hvad der foregår fra vinduet i "hans" pub.
Der er meget at glæde sig over og fejre!
Ud over det, som står på skiltet herover, var fredag også den årlige Red Nose Day. Vi så ikke så meget af alt det, som var arrangeret i den anledning. Bolette så dog en enkelt pyjamasklædt mand. Man skulle nemlig gå på arbejde iført pyjamas.
Efter en forgæves tur op og ned ad Regent Street for at finde Anthropologie bestemte vi os for at tage til Covent Garden. Der var ikke så længe til lukketid, men vi nåede både The Body Shop, en solbrillebutik, London Transport Museums butik og selvfølgelig nogle af boderne. Og så det, som var nær højdepunktet. En butik, som kun handlede med Mumi-ting.
Der var også optræden. Såvidt jeg kunne se, så var det samme mand, som sang sidst vi var der. Han havde bare fået et stor flot overskæg. Som sædvanligt var det umuligt at tage ordentlige billeder, men her er det bedste...
Sangen er Volare. Publikum sang med på Oh Oh. :-) Vi var lidt rundt at kigge, men dels var det ved at være sent og vi var trætte, og så var det også begyndt at regne, så vi tog toget tilbage til Liverpool Street station. Vi handlede i Tescos og så gik vi hjem. Om aftenen så vi noget af Comic Relief showet, bl.a. en specialudgave af The Vicar of Dibley.
(Billedet af Michael Kors' butik er med, fordi vi begge følger Project Runway, hvor han som bekendt er meddommer. Vi kiggede ind ad vinduerne i butikken ved Covent Garden, men så til vores skuffelse intet i orange. Han har ellers udtalt, at han er "an orange kid of guy". Det lo vi meget af, for med det lidt runde hoved og rigelig brug af spraytan ligner han faktisk en appelsin...)
|
Følger man dette link kan man se en lille filmsnut om Kaffe Fassetts udstilling på The Fashion and Textile Museum i London.
|
