Fredag var dagen, hvor det helt store slag skulle stå. Vi skulle på Oxford Street og Regent Street, så Bolette kunne få lidt nyt tøj.
Derfor skulle vi have noget at stå i mod med, så vi var på The Polo Bar, en typisk engelsk "caf", hvor man sidder meget tæt og hvor de danske sundhedsmyndigheder ikke ville uddele mange smiley'er. Men maden var glimrende og teen var stærk.
Bolette er hverken særlig høj eller særlig bred, så det er svært for hende at finde tøj, som passer ordentligt i en almindelig tøjbutik. Men hos TopShop har man en hel afdeling med størrelse Petite. Så der lagde vi ud, efter at være stået af toget på Oxford Circus.
Vi tilbragte omkring 1½ time i et infernalsk spektakel af musik, som drønede ud over de handlende og de ansattes hoveder. Akustikken må have været helt umulig derinde, for vi var i andre butikker, som underholdt deres kunder og der var det meget mere udholdeligt.
Heldigvis endte det med et par køb. Det var nemlig en virkelig prøvelse. Ud over at skulle holde musikken ud, så var der også et meget strengt regelsæt for hvem der måtte komme med i prøverummene (eller rettere ind på området med prøverum.) Mænd var helt forment adgang.
Jeg blev udstyret med to stykker ubestemmeligt tøj, et par skrigpink shorts og en "las" af en kjole, som jeg helt tydeligt ikke kunne passe, men så havde jeg en lovlig grund til at gå med. 2 var minimum antallet, da der kun var skilte med tal fra 2, så derfor fik alle, som kun havde et styk beklædning, som de ville prøve, stukket et eller andet tilfældigt i hånden, sådan at de havde to styk...
Da vi var færdige der, var det en hel lettelse at komme ud, selvom vejret ikke var det bedste. Det var overskyet og blæsende. Vi slog et slag ind om Banana Republic og en af H&M butikkerne, men der blev det kun til osning.
Efter de strabadser var vi blevet sultne. Restauranter er det altid nemt at finde, problemet er snarere at vælge, hvor man vil spise. Vi valgte en italiensk restuarant lige over for Liberty, som sidst jeg var der, var en café, hvor vi dengang hvilede ud efter besøget hos Mr. Liberty.
Udefra ser det lidt "billigt" ud, det var det også, men kun i forhold til prisen, ellers er det et godt sted og jeg fik en fantastisk god risotto.
Da vi var affodrede gik vi over gaden til Liberty, hvor jeg havde en mission at udføre.
Jeg havde lovet Bitten, at jeg ville købe et eller andet til hende, fordi hun var så flink at købe en ny (eller endda to) La Source, da jeg "mistede" den jeg selv købte sidst.
Så jeg fik en af de fine poser, som man næsten ikke kan nænne at pakke ud. Det blev den nu i lørdags, jeg glemte bare at tage billede af indholdet. Men det var dette, som var i den.
Jeg købte ikke noget selv, dels fordi jeg ikke syntes der var noget, som var vildt spændende og nærmest uundværligt (det var der!) men ikke mindst, fordi jeg tænkte, at der nok ville være forhandlere af Liberty stoffer på udstillingen søndag.
Vi var omkring i flere af afdelingerne bl.a. så vi på fint porcelæn og masser af blyanter, linealer, notesbøger og meget andet, inden vi gik ud på Carnaby Street.
Hvor en flok - vistnok - italienske damer havde kapret en villig model til et photo shoot.Vi fortsatte ad Carnaby Street og så på vinduer med fantastiske sko.
Nogle af dem mere fantasifulde end andre.
De her, med kaninerne, er tydeligvis særligt eftertragtede, for på skiltet stod der, at der kom ny forsyning samme dag. Det var nok derfor, at der stadig var så mange i vinduet.
Shakespeare holder øje med hvad der foregår fra vinduet i "hans" pub.
Der er meget at glæde sig over og fejre!
Ud over det, som står på skiltet herover, var fredag også den årlige Red Nose Day. Vi så ikke så meget af alt det, som var arrangeret i den anledning. Bolette så dog en enkelt pyjamasklædt mand. Man skulle nemlig gå på arbejde iført pyjamas.
Efter en forgæves tur op og ned ad Regent Street for at finde Anthropologie bestemte vi os for at tage til Covent Garden. Der var ikke så længe til lukketid, men vi nåede både The Body Shop, en solbrillebutik, London Transport Museums butik og selvfølgelig nogle af boderne. Og så det, som var nær højdepunktet. En butik, som kun handlede med Mumi-ting.
Der var også optræden. Såvidt jeg kunne se, så var det samme mand, som sang sidst vi var der. Han havde bare fået et stor flot overskæg. Som sædvanligt var det umuligt at tage ordentlige billeder, men her er det bedste...
Sangen er Volare. Publikum sang med på Oh Oh. :-) Vi var lidt rundt at kigge, men dels var det ved at være sent og vi var trætte, og så var det også begyndt at regne, så vi tog toget tilbage til Liverpool Street station. Vi handlede i Tescos og så gik vi hjem. Om aftenen så vi noget af Comic Relief showet, bl.a. en specialudgave af The Vicar of Dibley.
(Billedet af Michael Kors' butik er med, fordi vi begge følger Project Runway, hvor han som bekendt er meddommer. Vi kiggede ind ad vinduerne i butikken ved Covent Garden, men så til vores skuffelse intet i orange. Han har ellers udtalt, at han er "an orange kid of guy". Det lo vi meget af, for med det lidt runde hoved og rigelig brug af spraytan ligner han faktisk en appelsin...)
