Dette indlæg begyndte jeg på d. 2. april. Det er meget langt og meget ordrigt. Så langt, at jeg måske skulle have delt det op, men nu bliver det som det er, for jeg gider egentlig ikke rigtigt kigge på det mere. :-) Og hele to gange har Typepad sagt Ooops - something went wrong, når jeg ville gemme. Jeg har heldigvis fået det reddet hver gang, så nu har jeg tre udgaver af indlægget. Dem beholder jeg lige, indtil jeg er helt færdig!
Søndag skulle det store slag så stå. Vi skulle til The Spring Knitting and Stitching Show. Vi havde bestemt, at vi ikke behøvede tage alt for tidligt af sted, fordi vi ikke skulle andet denne dag.
Det burde vi måske have "tænkt om", for det tog faktisk en krig at komme fra The City til Kensington. Jeg havde, af flere grunde, valgt at vi skulle besøge udstillingen søndag.
En af grundene var, at der i weekenderne kører et tog fra Earl's Court til Olympia. Så burde det jo være så nemt! Vi skiftede ved Tower Hill og så gik det mod Earl's Court. Da vi nåede dertil, skulle vi finde ud af, hvordan vi så kom videre til Olympia stationen. Vi var ikke de eneste, som skulle den vej - og vi var ikke alene om, ikke helt at vide, hvad vi skulle gøre. Der var et skilt og der var også en mand i en højtaler, men vi valgte at springe på et tog, som holdt på perronen - fordi der på skiltet stod noget om "det første tog til" - et eller andet sted. Det viste sig, at det kørte mod West Kensington, hvor vi aldeles ikke skulle...
Men det var ikke så skidt, at det ikke var godt for noget. Vi trængte til at få tømt papirkurven på værelset, så vi havde taget en pose affald med. Den kom vi langt om længe af med på perronen på West Kensington station. :-) Indtil da, havde vi ikke set en eneste skraldespand. De findes, men grunden til, at der ingen er på de store stationer osv., er nok, at der kan placeres andre, mere ubehagelige ting, i dem end ufarligt affald.
Heldigvis skulle vi bare op ad nogle trapper, hen over skinnerne via en gangbro og ned ad nogle andre trapper for at kunne komme med det tog, som kørte tilbage til Earl's Court. Vi fandt ud, hvordan vi kom videre og så langt om længe nåede vi frem. Olympia ligger lige over for stationen, så det var jo dejligt. Det viste sig dog, at vi skulle hele vejen hen langs bygningen, om et hjørne to gange og så ned langs næsten hele den anden side, inden vi endelig nåede den indgang, som ledte til det forjættede land.
Inden døre fik vi kontrolleret billetter, købt et katalog og afleveret overtøj.
Og så kunne vi gå i gang med at kigge på de næsten 200 stande med garn, stof, broderi, sakse, nåle, linealer, lamper, uld, lædervarer, bånd, strikkepinde og meget, meget mere.
Vi gik lidt omkring på må og få og så masser af spændende ting. Lidt indkøb blev det også til, bl.a. hos Favourite Fabrics,
men efterhånden var vi blevet sultne, så vi satte kursen mod cafeteriet, hvor man bl.a. kunne få Sheperd's pie, så det prøvede jeg.
Da vi var færdige med at spise, gav vi os til at gennemgå kataloget slavisk og krydsede af, hvilke stande vi ville besøge. Og det var en god idé, for så gik vi specifik efter dem og sprang over alle dem, som ikke var så spændende.
Da vi torsdag var hos Liberty købte jeg ikke noget til mig selv, bl.a. fordi jeg tænkte, at der nok skulle være nogle, som solgte Liberty stoffer og andet på messen. Og det kom til at slå til. Der var hele 5 forhandlere.
En af dem var Alice Caroline som også har en blog. Hun har mange sjove ting, som ikke er voldsomt dyre (eller som kan købes i mindre kvanta) bl.a. havde hun små stykker stoffer med, som lå i en smuk dynge - og som var genstand for megen roden af ivrige hænder. Jeg fik fat i et enkelt stykke, det som jeg allerhelst ville have.
Fra den nye kollektion Botanical Gardens.
Og så var der Worn and Washed, som jeg særligt havde glædet mig til at besøge. Det er efterhånden mange år siden jeg opdagede Kim Porters lille foretagende, hvor hun bl.a. sælger genbrugte stoffer.
Jeg kiggede hos Liberty, som også sælger det, både i 2010 og denne gang, men der var kun nogle temmeligt kostbare pakninger. Men her på messen kunne man købe en mindre, så nu har jeg endelig en pose med fine gamle genbrugsstoffer. Som jeg selvfølgelig selv kunne samle ved at besøge 117 genbrugsbutikker. Det ville bare tage lang tid og jeg ville ende med at have meget mere stof end jeg overhovedet behøver have.
Og så bilder jeg mig da også ind, at jeg aldrig ville kunne finde noget helt så fint, som dette her.
Efterhånden var vi ved at være trætte, og vi var ved at være gennem de stande, som vi ville se. Der var desuden kommet et par stykker eller 5 til undervejs, det var ikke altid til at gennemskue, hvad de handlede med, ud fra navnet.
Et særligt spændende indslag var 5 udstillere, som sælger deres ting gennem Folksy, en britisk pendant til Etsy. Der var meget fint at kigge på og jeg købte også en enkelt ting.
Et bundt garn fra Sparkleduck. Det er helt utroligt blødt og meget smukt i farverne.
Bundtet til venstre er Koigu. Som, såvidt jeg ved, ikke kan købes her i landet. Det er Painter's Palette.
Jeg købte faktisk to bundter Koigu, det rustfarvede var en forsinket fødselsdagsgave, som jeg i mellemtiden har fået afleveret.
En Fat Quarter Liberty stof fra Sunflower Fabrics blev det også til.
Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke spurgte, om jeg måtte tage billeder af de forskellige stande, for jeg har senere fundet enkelte indlæg på blogge rundt omkring, hvor der er billeder. Men så kan jeg jo henvise til dem her, Gem Davis' indlæg har flere billeder i en god størrelse. På bloggen Holding Mummy's Hand er der også et rigtigt godt indlæg, hvor man bl.a. også kan se et glimt af Libertys stand.Og Rachell
Er man på Facebook kan man se billeder på The Knitting and Stitching Shows FB-side. Jeg spurgte, om jeg måtte tage bileder, da vi nåede til The Quilter's Guilds udstilling med traditionelle quilts. Jeg fik at vide, at de skulle være til "strictly personal use".
Men nu har jeg flere steder set billeder rundt omkring, uden kildeangivelse, så nu tør jeg også godt. Jeg sørger altid for at få navnet på quilteren med, det synes jeg simpelthen, at man skylder den, som har gjort det ofte store, og flotte, arbejde. Desværre fik jeg hverken taget ret mange (udstillingen var dog heller ikke kæmpestor) eller særligt gode billeder.
All Fall Down af Pam Bowles.
Star Struck af Angela Browning.
Og så var der to, som var mine absolutte yndlings, men som desværre er anonyme, fordi der ikke var noget skilt ved dem. De var ikke med i den egentlige ophængning, men fungerede som reklame for foreningen. Og det gjorde de godt, synes jeg.
Syet af stoffer fra Lotta Jansdotters kollektion Echo
Og så denne, som meget vel kan være syet af stoffer fra bl.a. Worn and Washed.
Så var krudtet efterhånden helt brugt op, vi fik hentet overtøjet og forlod Olympia for denne gang. Turen tilbage til stationen virkede ikke nær så lang, men nu kendte vi den jo også. Og vi var rigtigt heldige, der var et tog på vej, 10 minutter var der til det kom. Ellers havde vi skulle ventet næsten 40 minutter på det næste, og da det var begyndt at småregne, og vi ikke ligefrem var helt vildt energiske længere, så var det dejligt, at vi nåede det.
Hjemturen var knapt så indviklet som udturen, men den var dog præget af, at flere sektioner af undergrundsnetværket var lukket, pga. vedligeholdelse i lige netop denne weekend. Vi nåede dog hjem i god ro og orden, slappede lidt af på værelset og så gik vi ud for at finde et sted at spise, eftersom det var vores sidste aften.
Det er altid nemt at finde noget i London. Vi havde det ekstra nemt, fordi Old Spitalsfield Market ligger så tæt på vores hotel. Vi endte på The Giraffe. Hvor vi fik glimrende mad, masser af varme fra en elektrisk varmer og lidt for høj musik som underholdning. Men det stod på skiltet udenfor, så det var på eget ansvar, at vi gik derind.
