Jeg er kommet til at mangle et nyt penalhus. Derfor har jeg syet et efter dette mønster.
Egentlig syntes jeg, at det var lidt for "simpelt", da jeg var færdig med det, så det skulle måske bare være en prøve. Men så kom jeg i tanker om, at jeg ikke har nok af det småprikkede, til at lave en endelig version, så jeg pillede op og syede sammen en gang til, og så blev det faktisk helt fint.
I følge anvisningen skal der bruges flonel som mellemfor, det havde jeg ikke lige, men jeg fandt en af mine sidste rester af den helt tynde volumenvlies, som man ikke længere kan få. Det er faktisk en anelse for tykt, så hvis skal jeg sy flere, så vil jeg bruge flonel.