Det blev en gevaldig god tur i går. Vi havde som sagt kun kalkuleret med en tur til Silkeborg for at se udstillingen Til det blå på museet der. Men på vej mod målet brokkede jeg mig over, at jeg havde glemt et stykke stof, som jeg købte sidst vi besøgte Helenes butik.
Jeg ville nemlig gerne have fat på noget ensfarvet, så jeg kunne komme i gang med at sy den dobbelte dækkeserviet, som var min plan med stoffet, da jeg købte det. Og det kunne jo være, at der blev tid til en tur i gågaden og et besøg hos stofforretningen der.
Men det gav anledning til en lille debat om, hvorvidt Helene havde åbent om tirsdagen eller ej. Google var som altid vores ven, så vi kunne snart konstatere, at det havde hun. Og så var der ikke langt fra tanke til (mere) handling, for så ville vi da en tur derover først. Der er jo ikke sååå langt fra Silkeborg til Kolt.
Og inden vi så os om, næsten, stod vi i Helenes hyggelige butik igen.
Der var ikke sket så meget siden sidst, men det er jo heller ikke længe siden.
Med kyndig hjælp fra Helene, fik jeg nogenlunde hurtigt bestemt mig for, hvilke stoffer jeg skulle bruge sammen med det jeg købte sidst. Heldigvis havde Helene stadig noget af det, så det var nemt at finde ud af, hvad der kunne bruges sammen med det. Og så fandt vi ud af, at et af de andre stykker jeg købte dengang, også kunne bruges. Jeg vil nemlig gerne have endnu et stof med print foruden de ensfarvede.
Hylden med bl.a. American Jane stofferne. Vi fik en rigtig hyggelig snak, og inden vi gik nåede jeg at få øje på noget volumenflies, som minder meget om den gode gamle fra Freudenberg. Så det tog jeg også et par meter af.
Helene har sy-café om tirsdagen, så der sad en lille flok flittige damer og syede. Da klokken nærmede sig 1 gav de sig til at pakke sammen, og så var det også ved at være på tide, at vi kom videre.
Så vi kørte retur til Silkeborg. Først fik vi noget at spise, så handlede vi hos Le Gâteau og efter at have læsset af i bilen, gik vi over på museet.
Hvor vi blev mødt at dette syn, da vi kom over til udstillingen Til det blå.
En BMW Isetta, eller som den hedder her i byen, en goggomobil. Den var så fin og så blå.
Som resten af udstillingen. Som, når man først lige ser den, ikke ser ud af noget særligt. Det er "bare" en samling af ting, som tilfældigvis er blå. Men når man så giver sig til at kigge på alle tingene, så bliver det pludselig til noget helt andet, man bliver bevist om, hvor mange blå ting man omgiver sig med, og hvor mange forskellige nuancer der findes af blå. Det var meget fascinerende. Og smukt opstillet var det bestemt også.
Ved den gamle skolepult sad angiveligt en lille dreng, som vi alle kender rigtig godt.
I køkkenhjørnet var der rigtig meget blåt - alt fra tallerkner og æggebægre til
gryder og lapper.
Og en kogebog!
En smuk sovsekande.
En tekop fra stellet Mon amie fra Rörstrand.
Der var en smule patchwork. Bl.a. dette smukke tæppe.
Og kimonoer syet i indigostof.
Dette er syet i blåtryk stoffer fra Ungarn, tror jeg det var.
Og så var der Dala heste
Jeg kan kun anbefale, at man ser udstillingen. Især hvis ens yndlingsfarve er blå!
Det var en rigtig dejlig dag, vi nåede også at holde en lille pause på vejen hjem, hvor vi fik smagt på indkøbet fra den fantastiske bager i Silkeborg.
Et indslag fra Sveriges radio med Åsa og Håkan Wettre, hvor de fortæller om udstillingen og hvorfor de har valgt farven blå, kan man høre her.
Da jeg tog så mange billeder af alt det fine og jeg gerne vil vise det meste, så har jeg lavet et Flickr album, som man kan kigge i, hvis man har lyst til mere blåt.
