Jeg er begyndt at strikke på Driftwood igen. Men dels er den altså lidt kedelig og dels egner den sig ikke som TV-strik. Derfor bestemte jeg mig for at begynde på noget nyt. Som absolut ikke er helt nyt.
Det er begyndelsen på mit fjerde Ishbel*. Når jeg tænker på, hvor meget bøvl jeg havde med den første, er det ret utroligt, at jeg har strikket ikke bare en, men to mere siden.
Denne gang har jeg valgt en farve, som ligger udenfor min "comfort zone", jeg blev bare så betaget af den, men det har betydet at jeg længe har tænkt over, hvad jeg ville strikke af det. Måske faldt valget på en god gammel kending, fordi jeg så nogenlunde ved, hvordan resultatet bliver. Jeg har så meget af garnet, at jeg snildt kan strikke den største udgave. Det er en Super Soft kvalitet, som jeg har købt hos Marianne Østergaard.
Det lyder måske lidt kedeligt, men det er virkelig min yndslings. Der er indtil videre strikket 12328 versioner af det, så det kan heller ikke være helt ringe.
*Faktisk er det nr. 5. Men nr. 4 blev hurtigt trevlet op igen og noget af garnet blev i stedet til Eris.
Det er noget sludder - jeg begyndte på den 4. Ishbel med noget helt andet garn. Det som jeg senere anvendte til Stucco - kan jeg se, når jeg kigger på billedet af den hedengangne Ishbel d. 4.
