hvad jeg hedder, men ikke gider have en tatovering med mit navn, så er et vævet navnebånd en smart, og betydeligt billigere, løsning.
Jeg har i flere år tænkt, at jeg skulle have bestilt sådan nogle hos Ikast Etiket, til at sætte på syede og strikkede ting. Men det blev bare ikke til noget. Indtil for 5 minutter siden, hvor jeg bestilte dette
Det hele kom sig af et billede af en halsedisse på Ravelry - Eisig Warm, som jeg før har linket til, fordi jeg synes, det er så fint. Der er nogle stykker, som har strikket det og da jeg for lidt siden sad og kiggede på dem, fandt jeg selvfølgelig også designerens egen version, som, udover at være rigtig smuk, har en smart detalje.
Et navnebånd syet på med en knap. Det vil jeg da også kunne gøre!
Efter jeg havde afgivet min bestilling, gav jeg mig til at eksperimentere lidt mere med farvekombinationerne.
Og fandt bl.a. på denne søde kombination.
Det er jo helt Cath Kidston-agtigt. Men jeg er nu godt tilfreds med det, jeg har valgt, for det går sammen med de fleste farver og det andet tror jeg, at jeg ville blive træt af. Det kommer trods alt til at tage nogle år, inden jeg får brugt alle 100 stk. :-)