Jeg blev færdig med min seneste løber for en uges tid siden. Og jeg er voldsomt godt tilfreds med den. :-)
Jeg endte med at quilte den i "dominotern". Det ses ærlig talt ikke særligt meget, fordi de fleste af de lodrette stikninger ligger i (eller tæt på!) sømmerummene. Den grønne Shot Cotton blev så fin som lukkekant og fordi stoffet er så tyndt og medgørligt, er den også lige præcis så skarp og "tydelig", som jeg gerne vil have den.
Løberen har jeg set hos Liv. Som man kan se, har jeg fået meget inspiration fra hende. :-)
Som altid, når noget bliver kastet på gulvet, kommer der en kat forbi. Hvis hun ikke direkte er med på billedet, så kan man i hvert fald være sikker på, at genstanden indeholder "spor af kat" - hårene overalt, er det, som jeg synes er værst ved at have fået hende i huset...