Parttime Perfectionist

Uuuh!

Jeg har fået Sylvia i hus. Nærmere bestemt en Fat Quarter af hvert dessin.

Jeg havde længe en bestilling liggende i en kurv hos Hawthorne Threads. I sidste uge bestemte jeg mig for, at nu skulle den sendes af sted, bestillingen. Særligt da jeg opdagede at to af printene allerede var tæt på at være udsolgt.

Men i sidste øjeblik besluttede jeg, at jeg lige ville se, om der fandtes andre steder, hvor jeg kunne finde stofferne og måske slippe lidt billigere i porto. Det kunne jeg. Hos Pattern Crush - som også var billigst af de Etsy butikker, hvor man kan købe hele serien som Fat Quarters. Jeg har ikke åbnet pakken, så nogle af de "inderste" har jeg faktisk ikke set endnu.

Nogle af dem kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere af - og kollektionen Mormor er også vældig fristende. Men nu venter jeg lige og ser, om der skulle være en dansk butik, som får dem hjem.

Mandagsmosaik

1. Scallops, 2. Big and small envelopes, 3. plum blossoms, 4. Nectar, 5. Floral and Blue Gingham Brooch, 6. Thrift store finds:, 7. Zakka Style :: House Pouch, 8. blossom tag

(Billede nr. 9)

Søndags sang til godnat

 

I onsdags så vi filmen om Monica Zetterlund i Biohuset i Lemvig.

Dette nummer, Beppe Wolgers tekst til Take Five, mest kendt med The  Dave Brubecke Qaurtet, var det, som - i hvert fald i filmen - var med til at give Monica Zetterlund sit gennembrud. Hun skulle nemlig synge jazz på svensk, var der flere som mente.

Work in Progress

Jeg er kommet i gang med at quilte bedstemoderen. Men det tog lidt tid og et par "omveje".

Jeg havde først noget af en kamp med at få limet sandwichen sammen. Vat, lim og det elendige baggrundsstof var temmelig dårlige samarbejdspartnere. Men til sidst lykkedes det og jeg gik i gang med at quilte.

Da jeg havde tre sømme kom jeg i tanker om, at det nok var en god idé at skifte overtråden ud til quiltetråd. I første omgang valgte jeg at lade de tre forkerte være, og det viste sig at være et fornuftigt valg. Jeg kom nemlig til at pille det hele op igen, da jeg var nået til 7 stikninger. Da opdagede jeg endelig, at jeg quiltede på den modsatte led af, hvad jeg havde bestemt mig for...

Det gjorde ikke så meget, for dels slap jeg af med de 3 første stikninger, dels fik jeg lavet kortere afstand mellem dem og jeg valgte også at sy med en lidt større stinglængde end første gang.

Så det var jo ikke så galt, at det ikke var godt for noget. Jeg indrømmer, at billederne her er af områder, hvor det ser rigtigt godt ud, der er steder, hvor der rynker og trækker, men det generer mig faktisk ikke, for jeg er kommet frem til, at dette er en prøveklud. Jeg vil lave endnu en quilt med disse blokke, men helt bestemt med Kona Cotton som baggrund. Og alt taget i betragtning, så er jeg tilfreds med det.

Desuden ser man faktisk ikke evt. rynker osv, når man kigger vinkelret ind på quilten. :-) Men jeg ville nu ønske, at min symaskine ville holde op med at få kvababbelser, hver gang den kommer til en lidt tyk søm - eller, rettere sagt, når den er kørt forbi en. Jeg må prøve at tråde om. Den gjorde det nemlig ikke til at begynde med, så så kan den vel også holde op igen.

Granny Square næste

Jeg har kastet mig over mit næste projekt. Som (heller) ikke er nyt.

Forleden forsøgte jeg at finde et billede af den færdige top, men det lykkedes ikke, der var kun et enkelt indlæg, med et temmeligt ringe billede af den næsten færdige.

Men her er så et (lidt bedre) billede af den helt færdige. Håber jeg. For jeg har ikke strøget skidtet siden i går eftermiddags, da jeg satte ny kant på foroven. Efter først at have skiftet den højre, som flanede helt vildt. Det ville jeg ikke kunne tæmme, hverken med strygejern eller quiltning, blev jeg enig med mig selv om.

Så hvor nødig jeg end ville, så fandt jeg Mr. Ripper frem og gik i gang. Og selvom det var det eneste jeg nåede i går, så var jeg da noget så tilfreds med det - og mig selv.

Meget af elendigheden skyldes det baggrundsstof jeg har valgt. Det er ikke 100% bomuld, det er glat på den trælse måde og krøller bare man kigger på det. 

Men det var heller ikke lige nemt at få blokkene nøjagtige, selvom man - endnu engang - skulle tro, at det ville være nemt, når det bare er firkanter man skal sy. Men jeg kan se, når jeg ser på billeder her og der, at man let mister det yderste af en spids i et sømmerum.

Selv Rita har haft problemer med det, hvis man kigger nøjere efter. Hendes nyeste quilt er en generation længere tilbage, det er en Great Granny Square, Lori Holt har netop udgivet en bog med denne blok. 

Jeg glæder mig til at få den færdig, men det var helt sikkert processen, som var det mest spændende i forbindelse med disse blokke. At vælge stoffer, som passede sammen i farve og spændingen ved at se, hvordan de egentlig kom til at se ud, når de blev samlede i en blok. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve igen. Men først skal dette nu være færdigt.    

EARTH HOUR

via www.earthhour.org

Husk det nu! Sidste år glemte jeg det helt og aldeles, men i år kan jeg vist godt huske det. Men for en sikkerheds skyld, tror jeg, at jeg vil sætte min telefon til at minde mig om, at jeg skal slukke lyset kl. 20.30.

Senere skal vi også huske at stille uret en time frem, så der er meget at huske på i dag. :-)

Opdatering: Jeg bor sørme (stadig) i en kommune, som husker Earth Hour. Så i en time var jeg fri for vores rædselsfulde nye gadelampe - desværre opdagede jeg det først, da der var 8 minutter igen...

Jeg havde egentlig tænkt

via pinkxstitches.blogspot.dk

en masse andet. Men så kom denne i vejen... Jeg synes, den er fantastisk smuk. Og jeg har jo før konstateret, at der er for lidt grønt i dette hus, så måske skulle jeg prøve at lave noget lignende. 

Bloggen er også rigtig interessant, så kig dig omkring, når du alligevel er der.

Fantastisk!!

 

Jeg blev færdig - lige nøjagtig et år senere.

På forhånd var jeg noget betænkelig, i betragtning af, hvor meget bøvl jeg havde med at sy toppen sammen. Vind og skæv er den selvfølgelig stadig og det kan ses. Men jeg er faktisk glimrende tilfreds med den, for det gik forbløffende godt med quiltningen, og jeg synes egentlig, at jeg har været rigtig heldig med sammensætningen af farver/mønstre i de stoffer jeg har valgt.

Det var så først, da jeg var godt i gang med at quilte, at jeg opdagede, at begge de blå moduler sidder i samme side... Men pyt nu med det.

Og jeg kunne måske endda blive fristet til at prøve igen. Måske. Skulle andre blive fristet, så er beskrivelsen her.

Det skal selvfølgelig ikke blive hængende her, men jeg kunne lige se, hvor fint det ville være sammen med bordet. Og så kan jeg samtidigt vise, at jeg skam fik fat i lampen, da vi var i IKEA i sidste uge - og fik den placeret, hvor jeg ville have den. Med noget møje og besvær. Der måtte flyttes en hel del bøger, for at få det til at passe.

Messenger bag i børnestørrelse

via www.noodle-head.com

Man kan selvfølgelig også sy tasken til en voksen, som bare gerne vil have en mindre udgave af en messenger bag - hvad er egentlig det danske navn for en taske som denne?

Følg linket under billedet, så kommer der en rigtig god sybeskrivelse.

En hemmelighed

Jeg har syet en masse i den sidste tid (i hvert fald i sammenligning med, hvad jeg har syet i den nærmeste fortid.) og fordi jeg endelig har fået gang i nåle, symaskine og andet sygrej, så har jeg selvfølgelig vældig lyst til at fortælle om det her - som man måske også har kunnet fornemme.

Men en af de ting, som jeg har syet, har jeg måtte holde hemmelig, indtil i går.

Hemmeligheden er en mug rug. Nu er den nået frem til sit bestemmelsessted, så nu kan jeg godt vise billede her. Den er syet til Helene, som en "god bedring" hilsen - en aktion sat i værk af Anne-Mette og Angelika.

Den er syet i Ruby fra en "pakke" jeg købte hos Helene, da vi var til Nordisk Træf i 2012 - det første jeg overhovedet syr af stofferne. Meget passende egentlig. Der er også et enkelt fra serien Marmelade. Jeg har desuden quiltet med Cosmo, ligeledes købt hos Helene. Jeg tror sågar også, at jeg har købt den turkise Kona Cotton der. :-)

Som altid, kan jeg se flere fejl, og jeg vil da ikke undlade at påpege en af dem. Blokken med trådspolen (som stammer fra Camille Roskelley - meddesigner af stofferne) er blevet vildt skæv i den ene ende. Uden jeg helt kan forklare det.

Men jeg er nu udmærket tilfreds med det.