Sådan kan man vist glimrende beskrive lørdag.
Lena og jeg drog tidligt hjemmefra, kl. 7.30 fra hendes matrikel. Hvilket betød, at vi var fremme i Kolt i god tid. Allerede 9.30 holdt vi ved trappen op til Helenes butik. Men det gjorde ikke spor, for så havde vi tid til at sidde og være, indtil det gik løs deroppe.
Der var stort set hele tiden kø ved disken, men det gik nu rimeligt hurtigt, fordi der var sådan en god arbejdsfordeling der.
Der var to til at skære, Maria og Nanny, og så passede Helene kassen. Havde man ikke noget, som skulle skæres, kunne man straks gå videre til betaling. Elisabeth tog sig af at sætte på plads igen, så stofrullerne kunne friste en anden. :-)
Der er så meget fint at kigge på, overalt i butikken. Dette er løberen fra den seneste repropakke.
Sidst Lena og jeg var i butikken købte vi mønstret til de søde broderier med høns, kyllinger og en enkelt hane.
Efter en god time, hvor vi også havde stået i kø et par gange, for at betale det, som vi ville have med hjem, satte vi kursen mod Thorning, hvor vi skulle se udstillingen Gamla Svenska Lapptäcken på Blicheregnens museum.
"Skiltet" var ikke til at overse.
Og de fine patchworkflag viste vejen til indgangen.
Vi lagde ud med at spise vores (lidt kedelige, medbragte) frokost i museets hyggelige kaffestue. Og så begav vi os til udstillingen. Undervejs mødte vi en af Åsa Wettres gamle tæpper, som faktisk er til salg.
Jeg vil vise et lille udpluk af de mange tæpper, som er udstillet, her på bloggen. Og så vil jeg lægge de øvrige i en mappe på Flickr, så kan man selv vælge, om man vil se dem der, inden man evt. besøger udstillingen selv, eller om man vil vente.
Desuden tog jeg så mange, at det ville blive et alt for langt indlæg, hvis de alle skulle vises her.
Dette var min yndlings. Som desværre er uden historie. Langt de fleste tæpper har en historie med, og det er særligt det, som gør udstillingen så interessant.
Tættere på. Det er et temmeligt uroligt tæppe, som man kan se, men der er alligevel en særlig sammenhæng mellem mønstre og farver. Stofferne er så udsædvanlige, derfor synes jeg, at det er en skam, at man ingenting ved om det.
Åsa Wettre købte det i en antikbutik i Stockholm og det eneste hun fik at vide, var at det er fundet i en kiste sammen med en masse breve fra Amerika, på Öland. Men tæppet er sikkert svensk, syet af stofprøver, hvoraf en del er i flonel.
Dette tæppe, som var svært at fotografere, fordi det er udstillet i en montre, er syet i silke - af Margret Westin, som, i 1876, fik datteren Margareta. Hun gik straks i gang med sy dette tæppe, som datteren skulle have, når hun skulle fejre sin 10. jul.
Som man kan se, så lykkedes det. Senere gik tæppet i arv. I kanten af tæppet er broderet In... Der skulle have stået Ingvor, navnet på den nuværende ejer Bo Linds mor. Men hun nåede ikke at få navnet færdigt, før hun døde. Nu sidder nål og tråd, hvor hun efterlod det.
Dette tæppe er fundet på en losseplads, sammen med et helt hjem. De forskellige tekstiler, lommetørklæder, lagner osv. var pakket fint ind i plastposer.
Åsa Wettre købte det i en antikbutik i Göteborg. Hvor det lykkedes hende at få dette at vide om tæppet, fordi: "jeg spurgte løs og var stædig".
Dette er to toppe, syet omkring århundredeskiftet. Quiltene skulle have været gaver til brylluppet mellem Anna Dahlström og hendes forlovede. Men forlovelsen blev hævet og derfor blev tæpperne ikke færdige. De er sandsynligvis syet af kvinderne i familien.
Anna giftede sig aldrig, men uddannede sig til håndarbejdslærer(inde). Hendes to søstre var lærere, den ene af dem også håndarbejdslærer.
Dette tæppe har aldrig været i brug og derfor er farverne stadig så klare og fine.
Endelig er der denne quilt, som hører til i den norskfødste tekstilkunstner Astri Johanssons samling.
Det blev oprindeligt købt af Gudrun Olsson i 1975 på en gårdauktion. Der var ingen som ville byde på det, men tilsidst bød Gudrun 5 kr. for det og fik det. Samt forsamlingens latter, for der var ingen, som syntes det var værd at eje. Det er syet i bomuld og uld.
Desværre har jeg ikke noget nærbillede af tæppets nabo, som kan ses på billedet her, til venstre for Gudruns tæppe. Vi snakkede meget om, at man skulle tro, at de var lavet af den samme, fordi kantstofferne ligner hinanden fuldstændig. Men det andet kommer fra et helt andet sted i Sverige.
Det er ikke helt nemt at tage billeder i udstillingslokalet, hvilket man også godt kan se på nogle af billederne her. Det er den eneste "anke" - det og så at der mangler et par stole eller en bænk et sted, hvor man kan sætte sig ned og lade roen falde på sig, mens man ser på alle de farvestrålende lapper på væggene.
Vi købte selvfølgelig begge den seneste bog fra Åsa Wettre Spår af liv, i museumsbutikken. Min har allerede været flittigt i brug i forbindelse med indlægget her.
De to ufærdige toppe er ikke med i bogen, men jeg havde været forudseende nok til at tage et billede af noget af teksten i de ark, som man har til låns, mens man går rundt og kigger. Den eneste gang jeg gjorde det. Det var først bagefter, at jeg fandt ud af at toppene mangler i bogen, så det var jo heldigt.
Jeg har lavet to albums på Flickr, et med billeder fra Helene og et med de fleste fra Thorning. Nogle af dem var så ringe, at de ikke egnede sig til offentliggørelse overhovedet. Desværre er der ingen beskrivelse ved hvert billede, det ville simpelthen tage for lang tid, selvom jeg gerne ville have haft det med.
Jeg skal se udstillingen igen i maj, sammen med nogle af Vesterhavsgruppens medlemmer, og det glæder jeg mig til, for den kan sagtens ses igen og er man det mindste interesseret i patchwork eller gamle tekstiler, så må man se den!
Nu er det vist på tide at runde af. Der er 1153 ord i denne tekst, så bliver man træt, inden man når herned, så er man lovlig undskyldt.