Nu virker skidtet igen. Heldigvis - i hvert fald i forhold til at skulle holde en blog opdateret. Det er mere end almindelig besværligt via en telefon, som jeg skrev i dagens andet rodede indlæg.
Jeg lavede f.eks. afsnit i teksten, det kan man se på redigeringssiden, men ikke andre steder. Og skrifttype og -størrelse findes kun i størrelse small. Links kan man heller ikke lægge ind.
Men nu kan jeg jo passende vise nogle flere af de billeder, som jeg tog i går, da Bolette skulle klippes og jeg gik rundt og kiggede i et par butikker så længe.
Jeg fik taget nogle billeder hos Moster D, hvor der er meget at kigge på!
Greengate afdelingen er temmelig overvældende og lidt "for meget". Men samtidig bliver man også helt glad af alle farverne og mønstrene.
Der er, som man kan se, rigtig meget at kigge på. Og det nøjedes jeg med. At kigge. Til gengæld købte jeg en hel del hos naboen, som vist lige havde fået nye varer.