er til salg. Lige da min søster fortalte det, tænkte jeg, at det var da egentlig helt forfærdeligt, for det har været i vores families eje lige siden det blev bygget i 1907.
Det var min fars bedsteforældre, som byggede det. Min fars faster overtog det, efter at hun havde passet sin gamle mor i mange år. Efter tante Anna døde, stod huset tomt i nogle år, bortset fra, når min bedstefar gik op og så TV. Han boede lidt længere nede af vejen. I et hus, som hans bror ejede. Det var et meget lille samfund. :-)
Da han så døde, i 1994, nogle uger før min far, blev der en værre ballade om arv osv., men det endte i hvert fald med, at min faster og hendes mand overtog huset.
Og udefra ser det såmænd meget tilforladeligt ud, bortset fra, at det er blevet lidt for forlorent gammelt efter min smag.
Til gengæld er ethvert spor af sjæl fjernet indvendigt. Og der var ellers rigtig mange af de originale detaljer tilbage, det var nok kun vinduerne, som var blevet skiftet. Vi kom der hver sommer som børn, når vi besøgte vores fars familie. Så boede vi hos tante Anna, som i de første år af mit liv, endnu boede med og passede sin gamle senile mor. Hun døde i 1964, da jeg var 7 år. Men jeg kan meget tydeligt huske et besøg hos hende.
Det eneste, som jeg umiddelbart kan genkende er grovkøkkenet, som samtidig var indgang.
Det køkken jeg kan huske, var med stengulv. Man skulle ned af et trin, når man gik gennem døren her og til venstre var spisekammeret.
Væggene var beklædt med grønmalede brædder og ca. midt på, var der en dør, som nærmest var skjult. Når man åbnede den, var der en meget stejl trappe til loftet, hvor vi sov i gamle senge, med dyner så tunge, at vi næsten ikke kunne bevæge os om natten.
Her hvor brændeovnen er, må brændekomfuret have stået. Til hverdag brugte tante Anna et par kogeplader, som stod på en hylde lige om hjørnet. Det var den anden nymodens ting i huset. Jeg vil tro, at der også har været et oliefyr.
Hvor trappen er nu, var der køkkenskabe under vinduet, og på væggen ved siden af døren, som ledte ind til stuen, hang der en hylde med nogle, syntes jeg dengang, flotte krukker dekoreret med liljekonvaller, til mel, gryn osv. Såvidt jeg kan huske, stod teksten på tysk på dem.
Her var stuen, men den del af huset har jeg sværere ved at genkalde mig, vi var mest i køkkenet og det var også det rum, som var det mest karakteristiske. Jeg kan huske, at der hang et billede af en af min fars fætre, som var en vældig nydelig ung mand og så var der et billede af næsten hele familie, taget foran huset, sikkert engang i 20'erne.
Det var her, hvor der dengang, jeg var barn, var en forhave og dørene var almindelige yderdøre med vinduer foroven.
I baghuset var der vaskehus, fyrrum og i enden var der hønsehus, så en stor del af haven var lagt ud som hønsegård. Og så voksede der springbalsaminer.
Der er åbent hus på søndag, men jeg tror nu ikke, at jeg har lyst til at se mere end det jeg har set her på billederne.
