Det er da ikke til at blive træt af, vel?

Lidt træt er jeg i dag, efter nogle travle dage, hvor jeg først hentede Bolette i Ollerup torsdag og derefter var der forberedelser til familiekomsammen i går i anledning af hendes fødselsdag. Det var jeg ikke alene om, men lidt flad bliver man alligevel.

Så i dag vil jeg tage det lidt med ro, i hvert fald noget af tiden, hvor jeg også håber at komme ud og sidde sammen med rosen her - og se, om den er sprunget ud i mellemtiden. Indtil videre ser det lovende ud - solen skinner i hvert fald helt fantastisk. Jeg tror endda, at jeg tør vove at strikke et par pinde ude på bænken, for nu er albuen vist faldet til ro igen.