Parttime Perfectionist

Et etui til briller

via gingermelondolls.blogspot.ca

eller hvad man har lyst til at putte i disse fine etuier, syet i filt. Beskrivelse og mønster, som man kan downloade som en PDF fil, er gratis og findes ved at klikke på linket under billedet. 

Min begejstring ville nærmest ingen ende ta', da jeg så dette sjal på et Pinterest board for nogle uger siden. Jeg synes, det er så fint, og mulighederne er jo nærmest endeløse, når det gælder om at sætte farver sammen. Desuden kan man jo strikke det så stort eller lille, som man vil, bare vha. garn- og pindevalg. Og der kan bruges rester. Altid godt!

Det hedder, lidt kryptisk, 504 King West. Forklaringen er, at det er opkaldt efter den sporvognsrute, som går forbi The Knit Café, som ligger på Roncesvalles Avenue i Toronto.      

Og der er en ekstra fordel. Opskriften er gratis.    

Spild af krudt

Var det at sætte malertape op langs kanterne på tavlen, inden jeg malede døren. Det var også højst besværligt at gøre, særligt, når man har briller med glidende overgang, for man skal godt nok lægge nakken meget tilbage, for at få et ordentlig billede af, hvad det er man laver.

Jeg ved ærlig talt heller ikke, hvorfor jeg syntes, det var nødvendigt, for tavlen skal selvfølgelig også males op igen, så når det skal gøres, skal der tapes langs kanterne. Det var kun da jeg malede det nederste stykke over, at det var smart. Nu hvor vi skulle have malet døren, ville jeg benytte mig af, at det kunne lade sig gøre at lave tavlen mindre.

Den er nemlig et levn fra da jeg var dagplejer. På et tidspunkt blev det bestemt, at vi alle skulle have en opslagstavle hængt op, så vi havde et sted, hvor vi kunne give besked om ferie, ture ud af huset og hvad der nu ellers var relevant. Men vi havde ikke plads til en opslagstavle og jeg valgte i stedet denne løsning, hvor jeg både kunne skrive, hvis der var noget jeg havde på hjerte og også hænge "officielle" sedler op i en snæver vending.

Nu står der som regel bare citater fra danske sange, som passer til årstiden. :-)

Johannes Buchholtz' hus i Struer

via www.struermuseum.dk

I begyndelsen af sommeren kørte jeg forbi Struer museum. Og kom i tanker om, at et af mine sommerferieforsætter sidste år, var, at jeg ville se Johs. Buchholtz' hus, som er en del af Struer museum.

En uges tid senere var jeg i Struer igen - denne gang havde jeg ærinde på stationen og på vejen ud købte jeg Mad og bolig.

Der fulgte et gratis magasin med, man kunne (næsten) selv vælge og jeg valgte et, hvor Antik og auktion fulgte med. I det var der en reportage fra Johs. Buchholtz' hus. Det måtte være et tegn, så i år skal jeg simpelthen ind og se det helt specielle interiør med de karakteristiske ultramarinblå vægge. 

Mandagsmosaik

1. states of stories, 2. iceberg ahead!, 3. 1977206_840972799262383_372354025_n, 4. William Carlos Williams, 5. Untitled, 6. grow seedling..., 7. greens 2, 8. Honeythunder Hare artwork, 9. Thimbelina peg dolls

Søndags sang til godnat

 

Denne sang med Jamie Cullum hørte jeg på en blog for et par dage siden. Jeg er ret begejstret for ham og denne sang passer lige til de dage vi har nu.

Jeg er færdig

med Vertices Unite. Sådan da, for som man kan se, så mangler jeg at hæfte ender.

Men det tog ikke nær så lang tid at lukke af, som jeg havde forestillet mig. Og det var rigtig spændende at få det foldet ud og se, hvordan det egentlig ser ud. Jeg er tilfreds med det, men synes måske farverne er lidt kedelige her og der og måske også ligner andet jeg har strikket.

Blomsteroverflod

Indtil for nylig havde jeg udsigt til noget, som minder om de billeder man så i ens bedsteforældres billedalbummer af et gammeldags gavebord med buketter og potteplanter i trængsel. Og fødselaren eller jubilanten siddende ved siden af med et lettere forbavset eller meget alvorligt udtryk i ansigtet. Der mangler bare en frugtkurv.

Her har jeg nu selv sørget for overfloden. Blåklokken er fra torvet i Svendborg, zinniaerne er købt ved "boden" i Vester Skerninge. Jeg måtte tage det rigeligt denne gang, jeg havde først taget 3 bundter (à 10 kr. ) men da jeg ville betale, opdagede jeg, at jeg kun havde 20-kr.stykker, jeg havde puttet en i bøtten og da jeg ikke ville nøjes med to, så jeg måtte tage et bundt til. Det gjorde nu heller ikke noget.

Ærøskøbing tur-retur

I år skulle vi bare en tur til Ærø. Eller rettere Ærøskøbing, for vi ville ikke have bilen med over, for en enkelt dag.

Og vi kom af af sted med afgangen 12.15 mandag. Vi fik en plads på første parket og det var dejligt at komme ud på vandet, hvor det luftede, og hvor udsigten var lige smuk hele vejen over.

Svendborgsundbroen.

Og vi mødte den anden færge på vej mod Svendborg.

Og pludselig var vi der.

Huset, som er til salg, har vi engang lejet en sommer. Børnene glemmer det ikke i hast, for det var der Bolette fik en gardinstang i hovedet. Kombinationen af en meget løst anbragt gardinstang og en bil på brostenene gjorde, at stangen røg ned og tilfældet ville, at den landede lige oven i hovedet på det stakkels barn, som græd hjerteskærende. De to andre syntes, det var evigt morsomt.

Huset herover ejede min fars kusine Marianne, som boede på øen i mange år. De to øverste vinduer husede en udstilling, som gjorde at huset ofte blev fotograferet. Også i 1999, da amerikanske Phyllis kom forbi og tog et billede, som jeg, for nogle år siden, faldt over, på Flickr.

Marianne var medlem af kunsthåndværkerkollektivet Kæphesten, men gik på et tidspunkt solo og havde, i nogle år, sin egen butik, som hun kaldte for Eenspænderen. Skiltet, hun fik lavet, sidder stadig på huset, som man kan se.

Vi havde tænkt, at vi skulle spise frokost i Mumms gårdhave, men vi kom desværre lige en halv time for sent. Der var lukket indtil kl. 18... I stedet blev det i restauranten På Torvet, som ikke bare ligger der, på torvet, men altså også hedder det.

Vi sad udenfor i smøgen - hvor der var skygge og en kølig brise en gang i mellem. Jeg fik en fantastisk burger, min mand valgte et frokosttallerken. Jeg tror ikke, at han læste "varedeklarationen" ordentligt, der var i hvert fald en del, som vandrede fra hans tallerken over på min. :-)

Efter at vi således var blevet styrkede, fortsatte vi turen rundt i byen, tilbage ad Søndergade, for jeg skulle ind og kigge hos antikhandleren, som har ophørsudsalg. Og som viste sig at have middagslukket, indtil kl. 16. Det var der ikke så længe til, så jeg var først hos boghandleren og i Kæphesten.

Her havde jeg set disse små brocher i vinduet, da vi gik forbi første gang. De lignede noget helt uopnåeligt, rent prismæssigt, men det skulle det vise sig, at de slet ikke var. Jeg købte den med kaninen til Bolette og en med en buket forglemmigejer til mig selv.

Hos antikhandleren er der stadig masser af varer, nedsat med 25 og 50%, men da min mand var vandret videre bl.a. med min ferieopsparing i kontanter i tasken, så blev det ikke til nogen handel, for man kan ikke betale med kort i butikken.

Jeg så en enkelt ting, som jeg havde kunne tænke mig, men jeg kunne nu også godt undvære, så det var ikke så slem en skuffelse. :-) Jeg var ellers også blevet lidt betaget af vasen på billedet, da vi kiggede vinduer.

Tilbage gennem Søndergade var jeg også i Den gamle isenkram, hvor man kan købe ting til både hus, have og mave. Der er nemlig en afdeling med helsekost.

Endelig besøgte vi Den gamle købmandsgård, som sidst vi var på øen, stadig var en traditionel Spar forretning. Det er den ikke længere.

Der sælges stadig kolonial og andet, men det hele stammer fra lokale producenter.

Udover honning, øl, kød, sæbe og kort med motiver fra Ærø, kan man også købe en stol - eller andet - som er "pakket ind" i frimærker. Jeg nøjedes med et glas honning, som skulle være særligt godt at komme i sin te og en læbepomade, som jeg efterhånden havde fået hårdt brug for. Vi købte desuden et bæger Aroma is. Prøv det, hvis du kommer til byen!

Vi fortsatte ad Brogade, ned forbi bager Röhlings gamle butik, hvor skiltet stadig sidder på huset og kringlen sidder på døren. Da min mand og jeg begyndte at holde ferie sammen på Ærø var der stadig butik og vi handlede altid der.

Vi fortsatte mod havnen, som var vores endelige mål, for dagen var snart ved at være slut. Vi skulle dog også lige have Molestien med.

Undervejs dertil "mødte" jeg mit yndlingshus - hvis næsten-nabo er så mange andres yndlingshus.

Højskolen er omdannet til badehotel. Men den fantastiske veranda er der stadig.

Til sidst nåede vi målet, en bænk på Molestien, hvor vi kunne sidde og nyde udsigten og ikke mindst blive luftet igennem, for det var faktisk næsten for varmt til at gå omkring i gaderne, hvor der ikke var meget vind.

Men snart var det tid til at fortsætte, så vi kunne nå færgen.

Denne gang skulle vi med Ærøskøbing, som har fået kælenavnet Rasmus Klump færgen pga. det farvestrålende kunstværk på den ene side.

På turen hjem sad vi indendøre, jeg var bare ude for at fotografere lidt, da vi lagde fra kaj i Ærøskøbing

som hurtigt blev til en plet i det fjerne

og da vi ankom til Svendborg,

hvor jeg lige nåede at få dette fine billede med, inden vi skulle fra borde.

Bilen holdt parkeret ved Voldgade, så der var en lille spadseretur op gennem gaderne fra havnen, før vi kunne køre tilbage til Ollerup.

Vi blev siddende og så færgen sejle tilbage mod Ærø, inden vi satte i gang.

Vinduet hos Vinther og Lausten.

Her kunne man tro sig hensat til Ærøskøbing igen, men huset ligger bag Sct. Nicolai kirke.

Skiltet hos Citronen i Brogade opsummerer på glimrende vis, hvordan sommeren var, mens vi var i Ollerup og omegn.

Ny vase

Da vi, i tirsdags, kørte hjem fra Fyn foregik det via Fåborg og Middelfart. I Fåborg fik jeg en forsinket morsdagsgave.

Det skulle jo have været kanden. Men siden har jeg ændret mening (i hvert fald i første omgang) og det blev i stedet en vase fra Anne Black.