hvor vi næsten ikke kan holde det ud. Indtil onsdag havde vores del af landet ikke verdens bedste sommervejr, så det var virkelig et omslag, som kunne mærkes.
Desværre havde Bolette og jeg bestilt tid til hhv. frisør og optiker i onsdags, så vi travede rundt i Holstebros gader i det fine vejr. Vi gjorde det nu kort, men alligevel var jeg i hvert fald helt ødelagt, da vi nåede hjem til aften.
Efter jeg var færdig hos optikeren gik jeg ud og satte mig på Store Torv og ventede på Bolette. Det var dejligt, selvom jeg sad midt i solen, for bænkene i skyggesiden var selvfølgelig optagede.
Hos optikeren gik det, som jeg havde håbet. Mit syn er blevet ringere - kun lidt, men i hvert fald nok til, at jeg kan mærke det, og altså også nok til, at jeg heldigvis skulle have nyt glas i brillerne. Heldigvis fordi jeg så kommer til at se bedre igen - og fordi jeg slipper for en træls ridse, som jeg har fået inden for de sidste 2 uger og som sidder næsten midt i synsfeltet.
Jeg ville egentlig bare have sat de nye glas i det gamle stel, men så var der jo udsalg og stel til halv pris. Og da jeg ikke har været helt vildt begejstret for brillerne jeg har nu, så slog jeg til og får om 14 dage - 3 uger et blåt stel med stribede stænger. Og lidt stærkere glas. :-)
Mens jeg sad på bænken kom en ung mand forbi med sin overnuttede franske bulldog - og nuttetheden blev ikke mindre, da den kastede sig ud i springvandets blålige bølger.
Åh, hvor den syntes, det var dejligt! :-)
Siden har jeg mest opholdt mig her.
På bænken under min gamle parasol, som jeg købte for 50 kr. i et supermarked for efterhånden en del år siden. Den har ikke været i brug i nogle år, fordi holderen og selve parasolen på et tidspunkt kom fra hinanden. Men nu er holderen dukket op igen og begejstringen vil ingen ende tage.
Begejstringen er også stor over New Dawn rosen, som blomstrer helt overdådigt i år. Så der er blevet taget en, lidt stor, buket ind. Jeg dur ikke rigtigt til at klippe af den, for der sidder jo så mange knopper på hver gren, som ikke kommer til at springe ud, når man klipper af den, men i år kan jeg godt nænne det.
Om lidt vil jeg gå ud i haven, og gå videre med min nye bog, som jeg, og utallige andre, er svært betagede af.
Den minder om The Time Traveler's Wife, som også krævede, at man holdt tungen lige i munden, mens man læste, men som er den bedste roman jeg har læst i flere år.
Også her sker der underlige ting og sager med hovedpersonen og vi går frem og tilbage i tiden - helt tilfældigt, så der afsløres ting, som, hvis det havde været en almindelig roman, først ville være blevet afsløret langt senere. Men det gør ikke noget, for man er bare spændt på at få at vide, hvad der så er sket inden da.
