I dag er det bloggens officielle fødselsdag. 8 år er det siden, at jeg tænkte det kunne være sjovt at have en blog.
Jeg syntes åbenbart ikke, at det var sjovt nok, dengang, for efter det første kedelige, billedløse indlæg, gik der 5 måneder, før jeg forsøgte igen. Og gik i stå igen. Denne gang var der dog et lille billede med.
Endelig i april 2009 kom der skub i tingene og jeg har da holdt, hvad jeg halvvejs lovede i det første indlæg, som var med til at gøre bloggen til en rigtig blog. Men jeg kan godt forstå, at jeg begyndte at føle det noget fjollet, at skrive det samme om og om igen.
Men af den grund har min blog, lige som den engelske dronning, to fødselsdage. Den "reelle" og den officielle. Her burde det bare være omvendt, at det er den reelle - i april, som fejres. Men det gik jo helt i glemmebogen i år, selvom det endda var en halvrund fødselsdag.
Indtil for lidt siden har her været 296054 besøg, jeg har skrevet (med dette) 5.550 indlæg og der er i alt 2055 kommentarer. Det er slet ikke så ringe.Tusind tak for det, alle sammen!
(Jeg ved godt, at billedet her, har været vist alt for mange gange nu, men det passede jo også lige til denne dag!)